Cybersecurity Fast Track – 17. august 2026
Vil du gerne opkvalificere dig inden for cybersikkerhed? Så læs med her...
Hjælp østjyske virksomheder med cybersikkerheden
Interesserer du dig for IT, kommunikation, compliance, organisationsudvikling og sikkerhed?
Så er dette forløb måske noget for dig.
Fra 17.august til 25.september 2026 kører vi igen det succesrige forløb Cybersecurity Fast Track. Det består af seks ugers intenst kursus- derefter fire ugers praktik i en virksomhed, som har brug for hjælp til cybersikkerheden.
Bemærk, at du kun kan søge om optagelse på kurset, hvis du har deltaget i et informationsmøde inden. Se mere nedenfor.
Hvem kan deltage i forløbet?
Alle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan som udgangspunkt deltage – men det kræver at du har interessen for cybersikkerhed, og for at gøre det til en del af din karrierevej. Du behøver ikke at have en IT-uddannelse, bare du har en akademisk uddannelse på bachelorniveau eller længere. Blandt de tidligere deltagere har der været sociologer, pædagoger, arkitekter, pianister og meget andet. Du bliver en del af et godt blandet hold på 30 kandidater.
Du kan læse mere om forløbet her: Cyber Security Fast Track | Et Fast-Track kurset til arbejdet med cybersikkerhed
Du får kompetencer inden for:
- Generel cybersecurity
- Risikovurdering
- Cyber-awareness-træning
- Beredskabsplaner
- NIS-2 og D-mærke-certificeringer
Hvor mange timer pr. uge kræver det at deltage?
Kurset er intenst, og for nogen er der en meget stejl læringskurve. Det kræver fysisk fremmøde på Katrinebjerg hver dag mellem kl. 8-15 i alle seks uger.
Der er masser af gruppearbejde, så det skal du også være indstillet på.
Vil du deltage i et informationsmøde og høre mere?
Tilmeld dig via dette link: Tilmelding til Cybersecurity infomøde | Selvbetjening.aarhuskommune.dk
Møderne foregår på AU Katrinebjerg i Helsingforsgade, og du kan deltage enten den:
- 22. juni kl. 10:15-11:15
- Eller 25. juni kl. 10:15-11:15.
Har du spørgsmål?
Send en mail til jvs.cyber@msb.aarhus.dk , og vi svarer dig hurtigst muligt.
Kontaktpersoner i Job Aarhus
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.