Bliv DHL-løbe- eller walk-vikar og netværk dig i job! 19.-21. august 2025
Bliv DHL-løbe- eller walk-vikar og deltag i Aarhus' største firmafest sammen med en virksomhed.

Tilmeld dig som Løbe- eller Walk-vikar til DHL-stafetten og få en unik mulighed for netværk med en virksomhed! Mød medarbejdere, chefer, HR-folk mm. Til en festlig dag med rig mulighed for at udvide dit netværk – både i den virksomhed, som du matches med, men også med alle de virksomheder, du møder på selve dagen!
Der er ca. 45.000 deltagere tilmeldt til DHL-Stafetten, så du får en unik mulighed for at skabe relationer med en masse virksomheder.
Der er fuld forplejning og mulighed for at deltage i Aarhus' største firmafest, som foregår henholdsvis d. 19., 20. og 21. august i Mindeparken, Aarhus.
Som noget nyt kan du i år vælge at blive en del af en walk-netværksgruppe i stedet for at løbe. Her kan du, sammen med andre jobsøgende, netværke, mens I går.
Tilmeld dig som løbevikar eller få en plads i walk-netværksgruppen her.
Alt det praktiske:
Når du har tilmeldt dig som løbe- eller walk-vikar, vil du, i ugen op til DHL-Stafetten, blive kontaktet af Løbe-/walk-vikar-teamet mht. hvornår du skal deltage og hvilken virksomhed, du er blevet matchet med.
I ovenstående tilmeldingslink, har du desuden mulighed for, at afkrydse, hvilke(n) dag(e), som passer dig bedst at deltage i DHL-Stafetten, samt om du vil løbe eller gå.
Når du har tilmeldt dig som løbevikar eller walk-netværksgruppen, vil du i ugen op til DHL-Stafetten blive kontaktet af Løbe-/Walk-vikar-teamet mht. hvornår du skal deltage (hvis du har tilmeldt dig flere af dagene) og hvilken virksomhed eller netværksgruppe, du er blevet matchet med.
Skal du løbe med en virksomhed, vil virksomheden kontakte dig op til løbedatoen, og I aftaler nærmere omkring mødested og tidspunkt.
Yderligere spørgsmål kan rettes til: Casper Callesen, vtv@aarhus.dk, "Att. Casper - Løbe/walk-vikar"