In Danish: Skab værdi med datadrevet cirkularitet
Deltag i et 4‑ugers innovationsforløb i et ttværfagligt team, hvor du arbejder med reelle cirkularitets- og dataudfordringer fra danske livsstilsvirksomheder.
Brobygger
Mange danske SMV’er ønsker at styrke deres bæredygtighedsindsats, men har udfordringer med at indsamle og anvende data, leve op til nye EU‑krav som Digitalt Produktpas og omsætte cirkulære ambitioner til konkrete forretningsmuligheder.
Ved at deltage i projektet er du med til at bygge bro – fra komplekse bæredygtighedsudfordringer til handlingsrettede, databaserede løsninger, som virksomheder kan implementere nu.
KONCEPT
Du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder med konkrete bæredygtighedsudfordringer fra virksomheder inden for møbler, mode og accessories. Disse udfordringer danner udgangspunkt for analyse og udvikling af løsninger i teamet.
DET KAN DU KOMME TIL AT ARBEJDE MED:
- Styrke virksomheders datagrundlag ift. kommende bæredygtighedskrav
- Identificere cirkulære muligheder i eksisterende forretningsmodeller
- Kortlægge produkters livscyklus
- Forbedre virksomheders kommunikation om bæredygtighed
DET FÅR DU UD AF DET
Brug din viden til at løse en reel bæredygtighedsudfordring i et tværfagligt team. Du vil styrke dit netværk, modtage et diplom og få et solidt CV-boost gennem tæt samarbejde om en konkret udfordring fra en virksomhed.
Det praktiske
HVORNÅR: 7. september - 2. oktober, 2026
HVAD: Et 4‑ugers projektforløb, hvor du arbejder i et team med en konkret virksomhedsudfordring
HVOR: Hos virksomheden og online
OMFANG: Min. 40 timer fordelt over 4 uger
HVEM KAN DELTAGE?
Vi inviterer nyuddannede (op til 3 år efter endt uddannelse) til at indgå i projektforløbet, som virksomhedspraktik gennem Aarhus Kommune.
Vi søger deltagere med forskellige faglige baggrunde for at danne stærke tværfaglige teams, fx:
- Design
- Digitalisering
- Forretningsudvikling
- Dataanalyse
- Kommunikation
- Jura / erhvervslovgivning
- Og relaterede områder
SÅDAN ANSØGER DU
Send dit CV og en kort, projektfokuseret motiveret ansøgning til: Martin Kjær, Virksomhedskonsulent (vtv@aarhus.dk), emnefelt: "Til Martin Kjær" senest d. 26. august 2026.