Gå til hovedindhold

Erhverv Aarhus MentorNetværk - Starter 15. september 2026

Har du en videregående uddannelse og er du jobsøgende? Så få en mentor fra det aarhusianske erhvervsliv, der kan hjælpe med at bygge bro til virksomhederne.

Få en mentor fra erhvervslivet

Du har mulighed for at blive en del af Erhverv Aarhus MentorNetværk, der er et intensivt 3-måneders mentorforløb, hvor du matches med en frivillig mentor fra erhvervslivet. Sammen vil I tale om, hvordan aktivt arbejder med din jobsøgning. Godt 2 ud af 3 deltagere er i job under eller kort efter forløbet.

 

Hvad får du?

  • Personlig sparring med en erfaren mentor fra erhvervslivet
  • Indsigt i, hvordan virksomheder tænker og rekrutterer
  • Adgang til netværk, workshops og karriereevents
  • Et stærkere LinkedIn-netværk og skarpere retning i din jobsøgning

Dig som mentee

Hvad kræver det af dig?

Din mentor stiller sin tid til rådighed frivilligt. Til gengæld forventer vi, at du har mod på at:

  • Tage initiativ – du sætter dagsordenen, og du driver forløbet
  • Prøve noget nyt – vi er mere optagede af, at du forsøger, end at det lykkes første gang
  • Få feedback, der udfordrer det, du tror, du ved
  • Møde op – både med din mentor og til fælles aktiviteter

Datoer og tilmelding

Projektperiode: 15. september til 15. december

 

Ansøgningsfrist: Vi matcher løbende og der er stor søgning til forløbet – allersidste frist er søndag den 30. august 2026.

 

Mere info: Kontakt virksomhedskonsulent Torben Rump på vtv@aarhus.dk med "Torben Rump, MentorNetværk" i emnefeltet.

 

Tilmelding: Du finder tilmeldingslink lidt længere nede på siden her.


Erhverv Aarhus MentorNetværk er et samarbejde mellem Erhverv Aarhus og Job Aarhus.