Bliv klar som vikar - Start: 2. november 2026
Dette 10-dages introduktionsforløb giver dig den nødvendige viden og de praktiske færdigheder til hurtigt og effektivt at kvalificere dig til et vikarjob i ældreplejen.
Din fremtid i ældreplejen starter her
Du får en kort opkvalificering med henblik på ansættelse som ferieafløser eller vikar samt inspiration til på sigt at starte på social og sundhedshjælperuddannelsen eller uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
På forløbet lærer du om basale omsorgsopgaver, etik og kommunikation og og grundlæggende plejeopgaver.
Du møder ligesindede og udvider dit netværk inden for omsorgssektoren, og du opkvalificerer dig indenfor en Branche, hvor der er gode muligheder for job.
Tilmeld dig i dag!
På forløbet vil du få:
- Viden om basale omsorgs- og plejeopgaver hos borgere på plejehjem eller hjemmepleje, fx støtte til af- og påklædning, rengøring, mobilisering samt støtte til at spise og drikke.
- Viden om etik, kommunikation og omsorg i mødet med borgeren.
- Kommunikationsredskaber og færdigheder i anerkendende kommunikation.
- Viden om, hvad du skal observere hos borgeren for at kunne reagere, hvis borgeren er ved at blive syg, og hvordan du videreformidler observationer til den rette sundhedsfaglige kollega.
- Kendskab til sundhedsloven og serviceloven.
Næste forløb starter 2. november 2026.
Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 30 år kan tilmelde sig forløbet ved at skrive til rbvh@aarhus.dk med "Att. Hanne Rasmussen" i emnefeltet.