Gå til hovedindhold

Udvidet helbredstillæg til tandproteser

Du kan få udvidet helbredstillæg til tandproteser, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du skal være folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne før den 1. januar 2003

Indhold

    Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen. Pensionsafdelingen vurderer, om behandlingen er nødvendig.

    Aarhus Kommune har overenskomst med en række tandteknikere og tandlæger, som udfører protesearbejde til en aftalt pris. Denne pris er grundlaget for beregning af tillægget. Du kan se prislister nederst på siden under "Mere info".

    Hvis du vælger en anden og dyrere tandtekniker/tandlæge får du kun tillæg beregnet ud fra overenskomstens priser. Vælger du en billigere tandtekniker/tandlæge, beregnes tillægget ud fra den faktiske udgift.

    Hvis du er berettiget til at få udvidet helbredstillæg til protesearbejde, kan du højst få tillæg med op til 85 % af tandteknikerens/tandlægens pris (max de priser, der er aftale i overenskomsten). Tillægget nedsættes, hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100.

    Du kan ikke få tillæg, hvis din personlige tillægsprocent er under 0. Din personlige tillægsprocent fremgår af din pensionsmeddelelse.

    Du kan læse mere omkring beregningen af din personlige tillægsprocent på borger.dk

    Sådan beregnes din personlige tillægsprocent (borger.dk)

    Du skal ansøge digitalt.
    Læs mere om digital ansøgning på borger.dk

    Har du brug for hjælp til at søge om helbredstillægget, kan du få hjælp hos Den Digitale Hotline, se deres kontaktoplysninger i den blå boks.

    Overenskomsten omfatter følgende tandteknikere / tandlæger:

    Jonathan Pho ved Tandprotesehuset, Stenvej 25A, 8270 Højbjerg, tlf. 53 73 07 98

    Marianne RosenbeckHarald Jensens Plads 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 12 61 00 

    RixTANDteknik, Otto Ruds Gade 84, 8200 Aarhus N, 86 16 60 30

    TANDPROTESEHUSET, Børglumvej 13, 8240 Risskov, 53 73 07 91

    Daniel Sebastian Vikjær, Grenåvej 728, 8541 Skødstrup, tlf. 86 99 14 25

    Tandlæge Elsa Durhuus, Blomstervangen 3, 8250 Egå, tlf. 86 22 49 11

    Tina Kjær Bagai, Grenåvej 728, 8541 Skødstrup, 86 99 14 25

    Ønsker du som tandtekniker eller tandlæge at tilslutte dig overenskomsten, er du velkommen til at kontakte Fagligt Sekretariat i Sociale Forhold og Beskæftigelse på telefon: 89 40 31 05

    Skriv sikkert til Fagligt Sekretariat

    Undersøgelser m.m.
    Supplerende protetisk undersøgelse 190 kr.
    Kontrolundersøgelse 190 kr.
    Korrektion/oppolering af proteser 415 kr.
     
    Nye tandproteser
    Delprotese inkl. evt. bøjler og udslibninger 7. 011 kr.
    Stålunitorprotese (monteret) inkl. be- og udslibning 11.068 kr.
    Hel overprotese eller hel underkæbeprotese 6.460 kr.
    Helprotesesæt 11.610 kr.
    Tillæg ved patologiske forandringer m.v. (helprotese) 2.081 kr.
    Duplikering pr. protese 2.813 kr.
    Rebasering pr. protese 2.042 kr.
    Midlertidig rebasering 518 kr.
     
    Reparation og nødbehandling
    Honorar for behandling (Herudover ydes der dækning for dokumenterede laboratorieudgifter i forbindelse med reparation og nødbehandling) 747 kr.
     
    Ydelse ifm. henvisning fra klinisk tandtekniker
    Hen- og tilbagevisning fra klinisk tandtekniker 372 kr.
    Udslibning/beslibning efter henvisning fra klinisk tandtekniker 511 kr.
     
    Diverse
    Immidiattillæg pr. protesedel 2.301 kr.
    Blødtblivende basis pr. protesedel (hertil kommer evt. duplikering) 1.188 kr.
    Non allergisk materiale (hvor lægedokumentation foreligger) 2.496 kr.
    Indstøbning af cpr.-nr. (på kommunens begæring) 520 kr.
     
    Udebesøg. Tillæg i henhold til ”Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge”
    Besøg, uden for tandlægens klinik, besøgstakst 499,02 kr.
    Afstandstillæg pr. km. 16,31 kr.
     
    Patienten har pligt til at yde tandlægen kørselsgodtgørelse efter statens regler.