Gå til hovedindhold

Regnvandshåndteringsplan

Når der skal udarbejdes en lokalplan, stiller Aarhus Kommune krav om, at projektudviklere skal udarbejde en regnvandshåndteringsplan jf. planlovens §13 stk. 3, pkt. 2.

Indhold

    Projektudviklere skal fra projektets start gennemtænke, hvordan regnvandet håndteres, når man udvikler nye eller omdanner eksisterende bolig- og industriområder. Håndtering af regnvand har stor betydning for, hvordan et område kan udformes og udnyttes. Det er også vigtigt, at placering af regnvandsbassin, traceer for afløbssystemet og de nødvendige arealudlæg fastlægges tidligt i processen. Bygherrer og projektudviklere skal derfor udarbejde en såkaldt ”regnvandshåndteringsplan” som et led i udarbejdelse af en lokalplan.

    Se vejledningen til at lave en regnvandshåndteringsplan her

    Find vejledende skabeloner til din regnvandshåndteringsplan her:

    Vejledningen er baseret på principperne om at:

    • Byggeri, terrænregulering og øget befæ­stelse ikke må øge sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser opstrøms og nedstrøms for lokalplanområdet.
    • Regnvandet skal håndteres, så det gør mindst mulig skade på bygninger og infra­struktur. Bebyggelse og anlæg bør desuden udformes, så de kan tåle periodevis over­svømmelse.
    • Klimatilpasningsløsninger skal gerne imple­menteres, så de har flere funktioner.

     

    Sidst opdateret: 2. juli 2024