Søger du en familiebolig i en boligforening?

Hovedparten af de ca. 45.000 almene familieboliger i Aarhus er lejligheder. De ligger som regel i et etagebyggeri og har fælles adgangsarealer med andre beboere. Nogle lejligheder i stueplan har en lille have og terrasse, mens andre kan have altan. De kan også være som rækkehuse. Der er desuden enkelte lejligheder i 2 plan.

AARHUSbolig er et venteliste-samarbejde mellem boligorganisationerne i Aarhus og omegn. Er du ikke medlem af en boligforening i forvejen kan du tilmelde dig ventelisten på aarhusbolig.dk. For et årligt gebyr på 100 kr. får du adgang til ca. 45.000 almene boliger i Aarhus-området.

Det er dog ikke alle almene boliger i Aarhus kommune, som udlejes via udlejningssamarbejdet. Følgende gør ikke:

  • Murersvendenes Stiftelse og Enkekasse II (ingen hjemmeside) har en almen afdeling med 55 familieboliger. 

        Kontakt: Marselis Boulevard 81, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 14 09 56