Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sociale Forhold og Beskæftigelse

Informationsmøde om job på Sagagården

I november flytter seks unge borgere ind på Sagagården. Sagagården er, som Solgården, et tilbud for unge voksne med autisme og varigt kognitive funktionsnedsættelser. I den forbindelse søger vi nye kolleger, som kan være en del af vores stærke faglige fællesskab.

26. jul. 2022

Indhold

    Informationsmøde

    Er du interesseret i en af nedenstående stillinger, så kom til informationsmøde og hør mere om beboerne, medarbejderne og det ny tilbud Sagagården.

    Tirsdag den 2. august 2022
    Kl.16.30-18.00
    Frigg-gården
    Oddervej 249
    8270
     Højbjerg

    Om jobbene

    Jobstart er 1. oktober og den første måned introduceres du til væsentlige dele af vores kultur, faglige tilgange, arbejdsgange m.m. Medarbejderne skal også besøge de kommende beboere på deres nuværende tilbud eller i deres hjem. Det skal sikre at vigtig viden bliver overleveret og samarbejdet med de pårørende kan indledes.

    På Sol- og Sagagården er vi en tværfaglig medarbejdergruppe med uddannelser som pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere, SOSU-assistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. I denne rekrutteringsproces ønsker vi ligeledes at tilknytte en musikterapeut/musikpædagog og en psyko-motorisk terapeut. Hver faggruppe har monofagligt ansvar udover den fælles kerneopgave.

    Vi er et helhedstilbud og dækker både Servicelovens §104 (aktivitets- og samværstilbud) og § 108 (botilbud). Tilbuddet har til huse i nyrenoverede rammer i skønne omgivelser i Højbjerg.

    Du kan også høre både pårørende, medarbejdere og leder fortælle mere om stillingerne og Sagagården i videoer, som du finder i de enkelte jobopslag. 

    Ansøgningsfrist på de konkrete stillingsopslag er overskredet, hvorfor de er fjernet fra nyheden.