Gå til hovedindhold

Afsluttede indsatser

Læs mere om afsluttede indsatser fra plaststrategien her.

Indhold

    En liter kildevand på flaske udleder 750 gange så meget CO2 som en liter postevand. Samtidig er postevandet i Danmark ofte renere end kildevand på flaske. Derfor vil Aarhus Kommune servere det gode Aarhus-postevand uden plast eller emballering, når det er muligt i forhold til praktik, logistik og behov.

    Som forsøg har Rådhuset udskiftet kildevand på flaske med 8 liters dispenser med tappehane og glas. I løbet af 2020 og 2021 bliver forsøgsordningen evalueret og fulgt op af et notat, der kan inspirere til, hvordan postevand kan serveres uden plast og emballering i kantiner, køkkener, til møder og ved arrangementer.

    Inspiration:
    Læs om Grøn Forskel – 10 tips til at reducere dit forbrug af plast

    Kontaktperson:
    Henrik Nevado, Afdelingschef, Ejendomme, Teknik og Miljø, hne@aarhus.dk

    Virksomhederne på Aarhus Havn skal støttes i at udvikle løsninger inden for cirkulær økonomi, energieffektivisering og bæredygtig brug af plast. Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Aarhus Vand har derfor indledt et samarbejde for at skabe industrisymbioser og nye partnerskaber.

    Der fokuseres på 15 projekter, hvor de deltagende virksomheder får tilbudt et gratis forløb for at undersøge projektets potentiale. Projekterne kan f.eks. handle om at minimere mikroplast eller øge energi- og ressourceeffektiviteten.

    Når projektet er gennemført, bliver resultatet delt bredt og vil bl.a. være til rådighed for studerende på Aarhus Universitets iværksætterlinje.

    Kontaktperson:
    Uffe Kristensen, Udviklingskonsulent, Sekretariatet for Klima og Grøn omstilling, uvk@aarhus.dk

    Det er essentielt, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) omstiller sig til en mere bæredygtig brug af bl.a. plast. Samtidig kan SMV’erne have behov for hjælp til at udvikle deres forretning i en grønnere retning.

    Aarhus Kommune vil som facilitator tilbyde ca. 30 SMV’er et forløb, hvor virksomheden bliver screenet for potentialer i forhold til bæredygtig udvikling, og hvor der udvikles grønne forretningsplaner.

    Desuden bliver der oprettet netværk og efteruddannelse, hvor SMV’erne kan mødes, dele viden og få inspiration, f.eks. inden for plast af CIRKLA – Akademi for plastanvendelse.

    Inspiration:
    Besøg Kredsløb
    Læs mere om CIRKLA – Akademi for plastanvendelse

    Kontaktperson:
    Tom Ellegaard, Ingeniør, Kredsløb, toel@kredslob.dk

    I samarbejde med videninstitutioner og det private erhvervsliv vil Aarhus Kommune kortlægge, hvor meget og hvilke former for plast der bliver anvendt i forbindelse med lokale byggeprojekter. Derefter skal det analyseres, hvordan man kan udfase eller minimere brugen af plast og sikre mere genanvendelse og mindre plastaffald.

    Et vigtigt fokus er det økonomiske aspekt ved at bruge plast smartere. Dette potentiale skal undersøges og gøre synligt, så det kan være med til at fremme væksten for de enkelte virksomheder og inspirere andre virksomheder til at fokusere på plast.

    Inspiration:
    Besøg Kredsløb
    Læs artiklen Innovation og samarbejde skal løse udfordringen med plast i bygge- og anlægsbranchen

    Kontaktperson:
    Tom Ellegaard, Ingeniør, Kredsløb, toel@kredslob.dk

    Projektet ’Fra plastaffald til byggekomponenter’ skal afprøve mulighederne for at anvende plastaffald til komponenter i byggebranchen som erstatning for jomfruelig plast eller andre materialer. Under navnet AVA-Green bliver der udviklet produkter til den bæredygtige by fremstillet af have- og byggeaffald fra genbrugsstationerne i Aarhus Kommune.

    Genbrugsplasten leveres af genbrugsstationerne i Aarhus Kommune. Det oparbejdes til forsøg hos Aage Vestergaard Larsen A/S og afprøves til byggekomponenter ved hjælp af digital fabrikation og design hos Arkitektskolen Aarhus. CLEAN er facilitator og fundraiser på projektet.

    Inspiration:
    Læs mere om AVA-Green
    Læs mere om Aage Vestergaard Larsen A/S
    Læs om Plastic Surgery - Arkitektskolen Aarhus (aarch.dk)
    Læs The Blue Wall: Kan plastic patinere? - Arkitektskolen Aarhus (aarch.dk)

    Kontaktperson:
    Benny Stjernholm, Driftsleder, Kredsløb, best@kredslob.dk

    Der bliver brugt mange engangskopper, når aarhusianerne henter kaffe på caféer og tankstationer. Engangskopperne er ofte lavet af plast, bliver sjældent genanvendt og fylder godt i de offentlige skraldespande.

    Det samme gælder emballage til anden take away mad og drikke. Derfor bliver Flergangs kaffekoppen indarbejdet i den nye indsats ”Fremtidens take away system”, som skal undersøge mulighederne for at skabe et cirkulært system for take away emballage. Læs mere under menupunktet ”Fremtidens take away system”.

    Inspiration:
    Parterne bag Foreningen Aarhuskoppen er:
    Europa Aarhus (Cafe Europa 2019)
    Ken Storkøkken A/S
    Enggaard A/S

    Kontaktperson:
    Hanne Tokkesdal, Miljøleder, Kredsløb, hatj@kredslob.dk

    Vil vi plastproblemerne til livs, må vi finde nye og anderledes måder at tackle udfordringerne på. Ved AU Challenge 2019 – en case competition på Aarhus Universitet – blev universitetsstuderende derfor inddraget for at sikre innovative og anderledes input til plaststrategien.

    Et af konkurrencens tre temaer var Aarhus Kommunes Plaststrategi, og vinderprojektet blev en app, der kan scanne produkter og hjælpe dig med at sorterer og genanvende emballagen korrekt.

    Holdet bag idéen har siden arbejdet videre med projektet – først i samarbejde med Aarhus Kommune og siden sammen med en privat virksomhed, der udvikler app-løsninger.

    Inspiration:
    Læs om AU Challenge
    Se vinderne af AU Challenge 2019 på Youtube

    Kontaktperson:
    Hanne Tokkesdal, Miljøleder, Kredsløb, hatj@kredslob.dk

    Med ansvarlige indkøb og mere affaldssortering vil Aarhus Kommune skubbe udviklingen i den rigtige retning i forhold til smart og bæredygtig brug af plast.

    Et nyt og vigtigt tiltag er, at indkøb og affaldssortering kobles sammen for at dele viden om plastprodukter og blandt andet undersøge, hvilken plast der kan være problematisk at genanvende.

    Fra 2019-2022 bliver affaldssortering løbende indført i kommunens institutioner og bygninger, og som led i Plaststrategien bliver der lavet en analyse af det plastaffald, der kommer herfra.

    Inspiration:
    Hent vejledning til plastvalg for indkøbere her
    Læs om Partnerskab for offentlig grønne indkøb (POGI)
    Se et webinar om indkøbsvejledningen

    Kontakt:
    Mette Egerup Rich, Contract Manager, Indkøb og Udbud, Borgmesterens Afdeling, mrich@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 17. oktober 2023