Gældende landzonebestemmelser

Baggrund for landzoneadministration

Landzonebestemmelserne findes i §§ 34-38 i lov om planlægning, Lov nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024.

Ifølge bestemmelserne opdeles hele landet i byzone, sommerhusområde og landzone.

I landzoner kræves der tilladelse til:

• Udstykning
• Byggeri
• Ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer.

I forbindelse med behandlingen af landzonesager skal naboer orienteres, inden kommunen træffer afgørelse, medmindre Byggeri skønner, at det ansøgte er af underordnet betydning i forhold til naboer.

Vi kan tidligst træffes afgørelse 2 uger efter, at en landzonesag er sendt i naboorientering. Klager over afgørelser i landzonesager skal sendes til Planklagenævnet.

Planloven

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Planlovens § 1

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk 2.

Loven tilsigter særligt:

• At der ud fra en planlægningsmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner.
• At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
• At de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.
• At forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.
• At offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Almene samfundshensyn

Du skal ved landzoneadministrationen varetage nogle meget brede hensyn. Disse hensyn kan opdeles i to grupper: Almene samfundsmæssige hensyn og konkrete forhold.

Det kan være svært for ansøgere at forstå, hvorfor de får afslag på deres ansøgning, fordi de hensyn, der skal tages, kan virke abstrakte. Typisk vil den enkelte sag ikke i sig selv forvolde stor skade, men hvis alle sager bliver gennemført, ville det være ødelæggende for de almene hensyn.

De samfundsmæssige hensyn er blandt andet:

• At udnytte offentlige og private investeringer bedst muligt (trafikanlæg, byggemodning, institutioner og privat service)
• At følge den offentlige planlægning op
• At fastholde karakteren af åbent land og afgrænsningen mellem by og land - også hvor der ikke er særlige naturinteresser
• At reservere det åbne land for landbrugserhvervet
• At undgå unødvendigt forbrug af landbrugsjord til blandt andet boligformål
• At sikre, at borgerne behandles ens ud fra lighedsgrundsætningen - det vil sige, at vi vurderer en tilladelse  ud fra den synsvinkel, at den kan komme til at danne præcedens.

Ovennævnte hensyn kommer blandt andet til udtryk via kommuneplanerne. Det er vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den fysiske planlægning og ikke medvirker til at svække den. Det gælder både hensynet til de offentlige og private investeringer.

Konkrete forhold

Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser efter planlovens § 35, skal der også tages udgangspunkt i en konkret vurdering af de faktiske forhold i marken. Denne konkrete vurdering skal baseres på kommuneplanens målsætninger og retningslinjer.

Blandt de konkrete forhold kan nævnes:

• Landskabelige interesser
• Kulturhistoriske interesser
• Biologiske interesser
• Risiko for miljøkonflikter
• Trafikale hensyn
• Hensyn til kirkeomgivelser
• Bevaringshensyn
• Spildevandsforhold
• Serviceforhold
• Landbrugsinteresser
• Rekreative interesser
• Råstofinteresser.

Vi giver tilladelse, når en konkret vurdering af forholdene på stedet viser, at det ansøgte er foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage.