Gå til hovedindhold

Når dit barn starter på Kløverskolen

Dit barn møder voksne på vores skole, som alle arbejder for at give dit barn den bedst mulige start på Kløverskolen.

Indhold

    Hvad sker der første skoledag på Kløverskolen?

    Første skoledag er en festdag for både børn, forældre og for skolen. Flaget bliver hejst, og vi byder de nye skolestartere velkommen med flagallé og smil.

    Forældrene følger deres barn ind i klassen, hvor vi starter dagen stille og roligt sammen.
    Mens børnene begynder på deres første aktiviteter, inviteres forældrene til en kop kaffe og en snak med indskolingslederen og skolelederen. Her fortæller vi lidt om skolens første uger og giver praktiske informationer.

    Der vil også være en kort rundvisning for forældrene, så de får en fornemmelse af de nye omgivelser.

    Efter rundvisningen er forældrene velkomne til at komme tilbage i klassen, blive lidt og opleve stemningen - eller tage hjem og hente barnet efter endt skoledag eller SFO.

    Hvad laver mit barn i børnehaveklassen?

    I løbet af børnehaveklassen lærer dit barn at være en del af et større fællesskab, hvor både trivsel og læring er i centrum. Børnene skal opleve, at de selv er vigtige for fællesskabet - og at fællesskabet samtidig har stor betydning for deres egen trivsel og udvikling.

    De voksne omkring børnene sørger for, at hverdagen rummer en god balance mellem fri leg, planlagte aktiviteter og læring.
    Der er legegrupper, sjove pauseaktiviteter, hyggelige spisesituationer og fokus på at styrke børnenes sociale kompetencer.

    Sidst opdateret: 5. november 2025