Dit barns faglige udvikling
På Kløverskolen har vi valgt at udvikle en bred profil, hvor innovation og aktiv læring er i centrum.
Det betyder, at alle børn og unge fra 0.-9. klasse arbejder både sammen og selvstændigt med projekter, hvor de undersøger virkelige problemstillinger og udvikler produkter, som de præsenterer for et publikum. Undervejs får de feedback og tid til refleksion sammen med lærere og pædagoger.
Vi har valgt denne profil, fordi erfaring viser, at en undersøgelsesorienteret undervisning både kan løfte børnenes faglige niveau og styrke deres motivation for at lære og handle aktivt - på alle årgange.
Lærere og pædagoger samarbejder tæt på tværs af fag og klasser. De inddrager skolens bygninger, udearealer, lokalområdet, beboere og erhvervsliv for at skabe motiverende projekter og konkrete løsninger, som børnene kan engagere sig i.
På den måde udvikler alle børn og unge gåpåmod, nysgerrighed og de bedste forudsætninger for at klare sig godt i livet.