Gå til hovedindhold
Økonomi og administration
Borgmesterens Afdeling

Grønne indkøb

Aarhus Byråd har sat sig et mål om, at Aarhus Kommune skal være CO2 neutral i 2030.

Indhold

    Aarhus vil være en af Danmarks førende klimabyer. Eksempelvis gør Aarhus Kommune i stor udstrækning brug af el-  og brintbiler inden for ældreplejen og på de tekniske områder. Ligeledes har Aarhus Kommune indført en miljøzone inden for den indre ringvej med henblik på at begrænse udledningen af CO2, fra de største kørertøjer.

    Tværfagligt indsatsteam

    Ambitiøse klimaplaner har nu betydet, at der for alvor er kommet retning på klimaarbejdet i Aarhus Kommune. Klimaplanerne kortlægger bl.a. udvikling i CO2-udledningen og fokusområder. Et af fokusområderne i Klimaplan 2016-2020 er etableringen af et tværfagligt indsatsteam, der forbinder klimaindsatsen og arbejdet med indkøb og udbud i nogle målrettede indsatser i de kommende år.

    Aarhus som foregangskommune

    I erhvervsplanen står der bl.a. at Aarhus Kommune, som foregangskommune skal være en attraktiv kunde og samarbejdspartner i forhold til udviklings-, demonstrations- og implementeringsprojekter. Det vil sige, at Aarhus Kommune medvirker til at udvikle og implementere nye løsninger og teknologier - og der er særligt fokus på energi- og klima. Disse visioner og mål skaber forventninger såvel internt som eksternt hos leverandører, virksomheder og institutioner i forhold til, at Aarhus Kommune skal tænke innovativt og grønt.

    Første wind made certificerede kommune

    Aarhus Kommune var verdens første wind made certificerede kommune, hvilket indebar at minimum 25 % af den strøm som Aarhus Kommune forbruger som virksomhed, kom fra vindenergi. Wind made er i de kommende år konverteret til et nyt produkt kaldet REMADE, men principperne er de samme som i wind made produkterne.

    POGI partnerskabet

    Aarhus Kommune er medlem af ”POGI” partnerskab for offentlige grønne indkøb”. Partnerskabet udgør et vigtigt forum for videns- og erfaringsdeling på indkøbsområdet på tværs af kommunale og regionale grænser. Formålet er blandt andet at effektivisere arbejdet med grønne indkøb ved at lære af hinanden og sammen finde frem til de gode løsninger. POGI partnerskabet stiller krav til miljørigtig indkøb på en lang række områder. Indkøb & Udbud i Borgmesterens afdeling er med til at sikrer at disse mål overholdes.

    Grønne indkøb

    Cirkulær økonomi 2019

    Sidst opdateret: 24. august 2023