Cybersecurity-forløb "Fast Track – Kompetencer til Cybersecurity" - Start: 22.9. - Infomøde: 1.9. eller 4.9.
Vil du gerne opkvalificere dig inden for cybersikkerhed? Så læs med her...

Hjælp danske virksomheder med cybersikkerheden
Interesserer du dig for IT, kommunikation, compliance, organisationssudvikling og sikkerhed?
Så er dette forløb måske noget for dig.
Fra den 22. september til 28.november 2025 kører vi for fjerde gang forløbet Fast Track – Kompetencer til Cybersecurity. Det består af seks ugers intenst kursus- derefter fire ugers praktik i en virksomhed, som har brug for hjælp til cybersikkerheden.
Hvem kan deltage i forløbet?
Alle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan som udgangspunkt deltage – men det kræver at du har interessen for cybersikkerhed, og for at gøre det til en del af din karrierevej. Du behøver ikke at have en IT-uddannelse. Blandt de tidligere deltagere har der været sociologer, pædagoger, arkitekter, pianister og meget andet. Du bliver en del af et godt blandet hold på 30 kandidater.
Du kan læse mere om forløbet her:
Du får kompetencer inden for:
- Generel cybersecurity
- Risikovurdering
- Cyber-awareness-træning
- Beredskabsplaner
- NIS-2 og D-mærke-certificeringer
Hvor mange timer pr. uge kræver det at deltage?
Kurset er intenst, og for nogen er der en meget stejl læringskurve. Det kræver fysisk fremmøde på Katrinebjerg hver dag mellem kl. 8-15 i alle seks uger – inkl. uge 42.
Der er masser af gruppearbejde, så det skal du også være indstillet på.
Hvordan ansøger du om en plads på kurset?
Du kan kun blive optaget på kurset, hvis du har deltaget på et af de informationsmøder, som kursusudbyderen Happy 42 holder. Her får du også masser af information om forløbet og historier og tips fra tidligere deltagere.
Meld dig til et af de to informationsmøder her:
Informationsmøde 01.september 2025 kl. 13-14 i Værkmestergade 5, 4. sal: Cybersecurity-projekt: Informationsmøde
Informationsmøde 04.september 2025 kl. 13-14 i Værkmestergade 5, 4. sal: Cybersecurity-projekt: Informationsmøde
Har du spørgsmål?
Send en mail til vtv@aarhus.dk og skriv ’cybersecurity’ i emnefeltet.
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Lotte Birkmose
Mail: bilot@aarhus.dk
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet