Bliv DHL-løbevikar eller kom med i en walk-netværksgruppe og netværk dig i job! 19.-21. august 2025
Tilmeld dig som DHL-løbevikar eller kom med i en walk-netværksgruppe og deltag i Aarhus' største firmafest sammen med en virksomhed eller andre jobsøgere.

Tilmeld dig som Løbevikar eller bliv en del af en walk-netværksgruppe til DHL-stafetten og få en unik mulighed for netværke med en virksomhed eller andre jobsøgere! Mød medarbejdere, chefer, HR-folk mm. Til en festlig dag med rig mulighed for at udvide dit netværk – både i den virksomhed, som du matches med, men også med alle de virksomheder, du møder på selve dagen!
Der er ca. 45.000 deltagere tilmeldt til DHL-Stafetten, så du får en unik mulighed for at skabe relationer med en masse virksomheder.
Der er fuld forplejning og mulighed for at deltage i Aarhus' største firmafest, som foregår henholdsvis d. 19., 20. og 21. august i Mindeparken, Aarhus.
Som noget nyt kan du i år vælge at blive en del af en walk-netværksgruppe i stedet for at løbe. Her kan du, sammen med andre jobsøgende, netværke, mens I går.
Tilmeld dig som løbevikar eller få en plads i walk-netværksgruppen her.
Læs mere i flyeren herunder:
Alt det praktiske:
Når du har tilmeldt dig som løbevikar eller walk-netværksgruppen, vil du i ugen op til DHL-Stafetten blive kontaktet af Løbevikar/walk-teamet mht. hvornår du skal deltage (hvis du har tilmeldt dig flere af dagene) og hvilken virksomhed eller netværksgruppe, du er blevet matchet med.
I ovenstående tilmeldingslink, har du desuden mulighed for, at afkrydse, hvilke(n) dag(e), som passer dig bedst at deltage i DHL-Stafetten, samt om du vil løbe eller gå.
Skal du løbe med en virksomhed, vil virksomheden kontakte dig op til løbedatoen, og I aftaler nærmere omkring mødested og tidspunkt.
Yderligere spørgsmål kan rettes til: Casper Callesen, vtv@aarhus.dk, "Att. Casper - Løbevikar/walk"
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet