Kommunale anlægsprojekter
Når Aarhus Kommune projekterer nye vejanlæg, pladser, stier eller ombygger eksisterende anlæg skal disse så vidt muligt leve op til vejledningerne i Håndbogen ’Færdselsarealer for alle Universelt design og tilgængelighed, Trafikarealer i by og landområder’.
Når et nyt vejanlæg planlægges og projekteres, fastlægges hvilke overordnede principper der skal indarbejdes i de konkrete løsninger for at der sikres sammenhæng og helhed i det endelige projekt. Kravene til universelt design og tilgængelighed skal indarbejdes i det konkrete projekt og den kommunale bygherre skal sikre, at kravene opfyldes gennem alle projektets faser.
Der skal etableres inkluderende byrum, hvor god tilgængelighed, er en integreret del af designet. Som udgangspunkt skal der etableres universelt design og tilgængelighed i henhold til gældende lovgivning og vejledninger. Det er væsentligt at der skabes sammenhæng med tilstødende arealer, eksempelvis vha. sammenhængende ledelinjer.
I det enkelte projekt vurderes det, hvorvidt og i hvilke projektfaser, der skal foretagestilgængelighedsrevision jf. afsnittet "Hvordan kvalitetssikres universelt design og tilgængelighed".
Følgende er eksempler på emner som kan være relevante i de forskellige projektfaser, der varierer fra overordnede principper til konkrete løsninger. En fuld emneliste findes i Vejreglen ”Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed”.
-
-
-
-
-
- Afdækning af brugerbehov eller brugerinddragelse fx involvering af Tilgængelighedsrådet.
- Principper / diagrammer der viser, at mennesker med funktionsnedsættelse kan komme rundt i området via bl.a. sammenhængende ledelinjer inden for området samt sammenhængende ledelinjer til det omkringliggende område.
- Mulighed for krydsning af veje for eksempelvis kørestolsbrugere, svagtseende/ blinde ved fx nedsænkede kantsten m.m. Ved sideveje etableres så vidt muligt overkørsler.
- Stillingtagen til taktilelementer (ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter) samt belægningsvalg, sikring af optimal gangbanebredde m.m.
- Terrænforhold som fx længde- og tværfald, ramper og trapper.
- Placering af inventar som skilte, beplantning, bænke, affaldsbeholdere, belysning, handicapparkering m.m.
- Foranstaltninger under anlægsarbejdets udførelse i forhold til personer med funktionsnedsættelser
- Foranstaltninger under afholdelse af arrangementer i forhold til personer med funktionsnedsættelser.
-
-
-
-
Kommunale anlægsprojekter
Aarhus Kommune har udarbejdet principskitser, som lægger sig op ad vejreglernes anbefalinger. Ved udarbejdelse af nærværende pjece foreligger der principskitser vedr. vejarealer.
Universelt design indtænkes i alle Teknik og Miljøs projekter og udføres efter sund fornuft. Som udgangspunkt etableres fuld tilgængelighed i forbindelse med nye anlægsprojekter og signalanlæg. Hvis anlægsprojektet kun omfatter et hjørne i et vejkryds, etableres tilgængelighed i dette hjørne, og de øvrige hjørner må vente til et senere projekt. Det vurderes i forhold til den af byrådet tildelte finansiering, hvorvidt projektet kan udvides til at omfatte de øvrige hjørner.
NATURLIGE LEDELINJER, STANDARD OG SÆRLIGE
Den svagtseende/blinde bruger ledelinjen som retningsgiver og til orientering. Så vidt muligt skal ledelinjer være naturlige.
Den svagtseende/blinde bruger ledelinjen som retningsgiver og orientering. Når det ikke er muligt at etablere naturlige ledelinjer, skal ledelinjer være standard elementer eller særlige elementer prioriteret i nævnte rækkefølge. Se evt. illustrationer
Taktilelementerne skal følge anbefalinger herunder vejreglen ”Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed”, samt DS xxxxx. Taktilelementer er: nedsænkede fortove, ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter, som beskrives i det efterfølgende.
Figur 2.5 Principskitser af funktionen af en naturlig (til venstre) og en særlig ledelinje (til højre). På et Københavnerfortov går mennesker der er blinde eller stærkt svagsynede dog midt for eller tæt ved ledelinjen, selvom denne regnes som en naturlig ledelinje
OPMÆRKSOMHEDSFELT
Opmærksomhedsfeltet gør den svagtseende/blinde opmærksom på en fare eller retningsændring eller forhindring feks. som eksempelvis nedsænkede kantsten og dermed risikomulighed for at bevæge sig ud på vejareal. Der findes ikke naturlige opmærksomhedsfelter.
Figur 2.7 Principskitser af funktionen af et opmærksomhedsfelt placeret hhv. i sammenhæng med en
naturlig (til venstre) og en særlig ledelinje (til højre).
RETNINGSFELT
Den svagtseende/blinde bruger retningsfeltet både som opmærksomhedsfelt og retningsgiver eksempelvis ved en regulerede ft fodgængerovergange. Der findes ikke naturlige retningsfelter.
Retningsfelt og opmærksomhedsfelt i Odense. Retningsfeltet er korrekt ført til bagsiden
af gangbanen.
Etablering af lydfyr koordineres med relevant afdeling indenfor signalanlæg i Teknik og Miljø. Ved afvigelse fra gældende lovgivning eller vejledninger, redegøres for begrundelsen for afundvigelsen i den pågældende sag.
Nedsænkede kantsten tillader kørestols- og rollatorbrugere m.fl. at passere kantstenen med minimal gene. I forbindelse med regulerede overgange skal der etableres nedsænkede kantsten samt ved krydsninger over vej generelt. Samt samt ved krydsninger over vej generelt. Ved krydsning af sidevej skal så vidt muligt etableres overkørsel med rampe i for- oovg bagkant, er vej, da der i så fald kan etablere da der i så fald kan etableres krydsning overgang uden niveauspring for de krydsende. Alternativt etableres så vidt muligt nedsænkede kantsten.
Aarhus Kommune ønsker at leve op til Vejdirektoratets vejregel ’Færdselsarealer for alle’. Medmindre andet er beskrevet i denne håndbog. Formålet med en tilgængelighedsrevision er at sikre at der etableres universelt design og tilgængelighed i Teknik og Miljøs projekter, som byens rum, veje og pladser m.m.
En revision af et anlægsprojekt skal foretages ud fra ’Håndbog Tilgængelighedsrevision Trafikarealer i by- og landområder. Håndbogen er knyttet til ’Færdselsarealer for alle’ og findes på Vejdirektoratets hjemmeside Vejregler: Tilgængelighedsrevision (vejregler.dk)
Ved større projekter bør der foretages em tilgængelighedsrevision i flere gange så der sikres et sammenhængende forløb ift. universelt design og tilgængelighed, og at intet går tabt i de forskellige anlægsfaser. Ved mindre anlægsprojekter kan det være tilstrækkeligt at tilgængelighedsrevidere projektet en enkelt gang.
Tilgængelighedsrevisionen skal altid foretages af en uddannet tilgængelighedsrevisor, som er uafhængig af det konkrete projekt, dvs. at revisoren ikke har deltaget i planlægningen, projekteringen eller driften eller på anden måde har været involveret i det pågældende projekt.
Kontakt placeholder Kontakt placeholder
’Sådan gør vi i Aarhus’ sætter en retning for, hvad Byrådet og Aarhus Kommune ønsker at arbejde mod for at imødekomme borgernes behov.