Gå til hovedindhold

Tilgængelighedsrådet

Tilgængelighedsrådet

Indhold

    Tilgængelighedsrådet blev med byrådets godkendelse etableret i 2020.

    Tilgængelighedsrådet formål er at bidrage til at sikre god tilgængelighed i Aarhus Kommune ved at sikre, at der i udviklings- og anlægsprojekter allerede fra starten indtænkes god tilgængelighed og ligeværdig adgang for byens borgere. I denne sammenhæng forstås god tilgængelighed ved, at der skabes en ligeværdig adgang til offentlige aktiviteter og events, informationer og kommunikationskanaler, bygninger, byrum og toiletter, rekreative områder, herunder skov og strand, og transportmidler. 

    Tilgængelighedsrådet består af 7 medlemmer, heraf fire repræsentanter for handicaporganisationerne, tre repræsentanter fra relevante magistratsafdelinger, tilgængelighedskonsulent fra Teknik og Miljø og virker for en 4-årig periode svarende til byrådets valgperiode.

    Medlemmerne er fordelt mellem handicaporganisationerne og kommunen og udpeget af henholdsvis Aarhus Byråd og Danske Handicaporganisationer.

     

    Brugerrepræsentanter for Tilgængelighedsrådet, der stiller sig frivilligt til rådighed for projekterne, repræsenterer primo 2024, 33 medlemmer fra en diversitet af handicaporganisationer, som Autismeforeningen, Høreforeningen, Hjernesagen, Dansk Blindesamfund, Dansk Handicapforbund mfl. Brugerrepræsentanterne inddrages typisk i mindre grupper og på tværs af funktionsudfordringer. Medio 2024 bistår Tilgængelighedsrådet i 32 forskelligartede projekter.

    Tilbagemeldinger på inddragelsesprocesserne er positive fra projektledere der fortæller at det giver stor værdi, og at det er en øjenåbner for de involverede parter.

    Sekretariatsbetjeningen ved Tilgængelighedsrådet kan kontaktes for en aftale om muligheder og hjælp til inddragelsesproces mm. E-mail: anlaeg@mtm.aarhus.dk

    Tilgængelighedsrådet skal inddrages tidligt i projektet, så god tilgængelighed tænkes ind fra starten i projekter, hvor det vurderes relevant. I denne sammenhæng forstås god tilgængelighed ved, at der skabes en ligeværdig adgang til offentlige aktiviteter og events, informationer og kommunikationskanaler, bygninger, byrum og toiletter, rekreative områder, herunder skov og strand, og transportmidler.

    Tilgængelighedsrådet består af 7 medlemmer, heraf fire repræsentanter for handicaporganisationerne, tre repræsentanter fra relevante magistratsafdelinger, tilgængelighedskonsulent fra Teknik og Miljø og virker for en 4-årig periode svarende til byrådets valgperiode.

    Sidst opdateret: 15. januar 2025