Ravnbakkeskolen
Ravnbakkeskolen bliver et centralt omdrejningspunkt for både læring, fællesskab og aktivitet i Nye. Planlagt til at åbne dørene i 2026, vil Ravnbakkeskolen blive et dynamisk aktivitets- og kulturhus, der rummer muligheder for både børn, unge og voksne.
Brugerinddragelsesproces: i gang
Ravnbakkeskolen er designet af Kjaer & Richter som en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Skolen udgør en vigtig del af den bæredygtige bydel i Nye, og fungerer som et dynamisk lærings- og aktivitetscenter, der understøtter både skoleliv, fritid og kulturliv.
Inspireret af naturen og idéen om selvorganiserede fællesskaber, er skolens struktur en "by i byen" med små klynger fokuseret på musik, mad, kreativitet og bevægelse. Klyngerne er samlet omkring et centralt væksthus, der både binder bygningerne sammen og integrerer naturen.
Skolen tilbyder let adgang til fritidstilbud og specialiserede fagmiljøer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Faciliteter som idrætshal, dansesal og foreningslokaler er åbne udenfor skoletid, hvilket skaber en fleksibel ramme for læring og fællesskab.
Læs mere om Ravnbakkeskolen på arkitekternes hjemmeside:
Der er afholdt tre workshops med brugerrepræsentanterne ved hhv. projektforslag, registrering af Frederiksbjerg skole og ved hovedprojekt.
For at indhente oplysninger om tilgængelige løsninger til Ravbakkeskolen i Nye, valgte projektleder at registrere Frederiksbjerg skole (opført i 2016), sammen med projektteamet, tilgængelighedskonsulent og Brugerrepræsentanter for Tilgængelighedsrådet, med det formål at undersøge tilgængelighedsforhold i lignende skolerammer.
Formålet var at undersøge, om der er noget, vi skal være særligt opmærksom på ved projektering og opførelse af den nye skole. Registreringen var en stor succes, idet projekttegninger kan være vanskelige at overskue og kommentere for ikke fagkyndige (brugerrepræsentanterne), hvorimod et eksisterende anlæg eller byggeri er håndgribeligt, forståeligt og dermed nemmere at forholde sig til og diskutere med projektteamet.
Gode råd og anbefalinger blev overført til det fremtidige projekt.
Læs mere om registreringen på Frederiksbjerg skole her:
Læsevejledning:
Følgende observationer er registreret med brugerne.
Anbefalingerne er målrettet fremtidige projekter.
CYKEL OG GANGSTI
Kørende og gående trafik skal adskilles ved ankomst, af sikkerhedsmæssige årsager jf. BR18.
Der skal tages hensyn til blinde, svagtseende, døve og hørehæmmede. Opdeling af cykel- og gangsti er vigtig, herunder god kontrast og taktil markering ved overgangene.
Flere brugere vil forvente at stille deres cykler, hvor det er nemmest. Derfor bør cykelstativer placeres decentralt tæt på de relevante indgange.
Elcykler er ofte bredere end almindelige cykler og passer ikke altid i standardcykelstativer.
Anbefalinger:
- Planlæg tydelig adskillelse mellem gående og cyklende fra starten af projektet.
- Inkluder universelt design for syns- og hørenedsættelse på stiarealer.
- Placer cykelstativer strategisk i nærheden af alle indgange.
- Overvej cykelstativer til brede elcykler.
LEDELINJESYSTEM UDENDØRS
Der ønskes et ledelinjesystem langs stisystemet, så blinde og svagtseende kan finde frem til skolens indgange. Det skal inkludere ruten fra parkeringspladsen til indgangen.
Anbefalinger:
- Planlæg ledelinjesystem tidligt i landskabsdesignet.
- Sørg for kontinuerlig og tydelig taktil markering fra parkering til indgang.
- Involver brugere med synsnedsættelse i test af systemet.
UDEOMRÅDE/SKOLEGÅRD
Skolens udeområder er opdelt, så indskolingen har egne områder. Udskolingen har adgang til tagterrasser, som de mindre årgange ikke har adgang til.
Anbefalinger:
- Design udeområder med klar opdeling mellem aldersgrupper.
- Sørg for sikker adgang til højereliggende områder, så yngre elever ikke utilsigtet kan færdes der.
FARVEKODNING
Ensartet farve i en klynge skaber genkendelighed og tryghed, så der ønskes farvegenkendelighed ude som inde. Farvevalg skal balanceres, så svagtseende får kontrast, og børn med autisme oplever rolige farver.
Farveblindhed skal tages i betragtning, så kontraster ikke forsvinder.
Kontrast mellem gulv og møbler er vigtig.
Selvom der arbejdes med forskellige farver, er brugerne usikre på, om det faktisk vil fungere i praksis.
Anbefalinger:
- Udarbejd farveguide for hele bygningen med fokus på universelt design.
- Test kontraster i både farve og sort-hvid for synsudfordringer.
- Balancer rolige farver med visuel genkendelighed, så brugere med forskellige behov imødeses.
VALG AF MATERIALER – WAYFINDING
Facader og indgange skal skille sig ud for at gøre wayfinding nemmere, evt. med farve eller materiale. Det kan være svært for nogle elever at skelne indgangene fra hinanden hvis alle facader er ens.
Arkitekterne arbejder på farver for at øge synligheden af hovedindgang og decentrale indgange.
Anbefalinger:
- Skab tydelige visuelle pejlemærker på facaden. Tårne, hovedindgang og de decentrale indgange bør skille sig ud, evt. med en anden farve eller et andet materiale. Skriv gerne ’Skole’
- Involver brugere i test af synlighed af indgange.
ANKOMST TIL BYGNINGEN
Det skal sikres at kørestolsbrugere og andre på hjul ikke utilsigtet kører ned ad trapperne.
Yderdøre, herunder til terrasser, skal kunne åbnes af kørestolsbrugere.
Lavloftet ankomstområde opleves som trygt.
Anbefalinger:
- Planlæg barrierer eller sikring ved niveauforskelle.
- Sørg for tilgængelige døre.
- Brug loftshøjde og rumdimensioner til at skabe tryghed.
TRAPPER
Trapper skal udformes, så man ikke falder.
De høje siddetrapper ved siden af almindelig trappe skal afskærmes, så man ikke fejlagtigt tager trappen med de høje trin.
Trinforkanter og overflader skal have tydelig kontrast. Et godt eksempel er den gule trappe på Frederiksbjergskolen (se Frederiksbjerg skole på hjemmesiden), som fungerer godt ift. at kunne se trin og forkanter.
Plads til kørestolsbrugere skal sikres naturligt og inkluderende ved læringstrapper.
Enkelttrin og varierende trinafstand er utilgængeligt.
Håndlister ønskes i to højder.
Håndlister skal være gribevenlige, afsluttet vandret i top og bund, og fortsætte ubrudt over repos.
Der skal være afstand mellem elevator og trappe i forhold til faldrisiko.
Værn på siddetrappen skal være med finerenet end på Frederiksbjergskolen.
Der skal være værn under trapper for at undgå hovedskader.
Anbefalinger:
- Brug universelt design og kontrastfarver på alle trapper. Det anbefales at tage et billede af de farver, som overvejes og konvertere det til sort-hvid. Hvis kontrasterne ikke fremstår tilstrækkelig tydeligt i sort-hvid, så duer farverne ikke ift. god kontrast. Gråt i gråt duer ikke sammen.
- Afskærm høje siddetrapper og overvej sikkerhedsnet/finere værn.
- Tilpas håndlister til både store og små brugere.
- Indtænk kørestolsadgang og inklusion ved læringstrapper.
- Enkelttrin-løsninger frarådes.
ELEVATORER
Tilgængelighed i elevatorer kræver opmærksomhed på knapper og taktil markering.
Der ønskes et spejl i elevator modsat døren, til hjælp når kørestolsbrugere er nødt til at bakke ud af elevatoren.
Anbefalinger:
- Sørg for universel betjening med taktile, visuelle og auditive hjælpemidler.
- Overvej spejlplacering til hjælp ved bakning.
SKILTNING, ORIENTERING, WAYFINDING
Informationstavler er placeret synligt i vindfang og ankomstområdet to steder. Placeringerne synes fine, var tilbagemeldingen fra gruppen.
Piktogrammer foretrækkes frem for tekst. (alle kan forstå det: børn, voksne, folk med læsevanskelighed, folk som ikke taler dansk mv.).
Skiltning ønskes af bygherre udført med blindeskrift de vigtigste steder.
Skilte skal have god kontrast.
Fint og vigtigt med gennemsyn/kig, så brugerne kan orientere sig i bygningen og fra midten af hjerterummet.
Husk markering på glas i det krævede omfang jf. BR18.
Vær OBS på at skilte med teleslyngetegn placeres foran de lokaler, hvor der er teleslynge.
Anbefalinger:
- Informationstavler skal placeres, så de kan læses af både kørestolsbrugere og mennesker med nedsat syn.
- Brug piktogrammer og blindeskrift på centrale skilte.
- Test kontrast og synlighed af skilte med forskellige brugergrupper.
- Markér glas tydeligt for sikkerhed og orientering.
- Møblement skal kontrastere med gulv.
- Placér teleslyngesymboler korrekt ved relevante lokaler.
HANDICAPTOILET, TOILETTER OG KØN
Kvalitetsniveau B er programsat for handicaptoiletter. Handicaptoiletterne bør spejlvendes, når der er flere, så der tages hensyn til mennesker med henholdsvis lammelse i venstre og højre side.
Dørgreb og låse skal være gribevenlige.
Skiltning skal tage hensyn til køn.
Anbefalinger:
- Planlæg toiletter med tilstrækkelig plads og fleksibel spejlvendt adgang.
- Brug universelt design på greb og låse.
- Skiltning skal være tydelig og kønsbevidst.
AKUSTIK OG STILLERUM
Der er ikke afsat særlige stillerum på skolen, men brugerrepræsentanterne ønsker rum, hvor elever kan sidde i fred og ro. Grupperum kan anvendes som stilleområder og det bør prioriteres. Skolen afgør den konkrete anvendelse, men stillegrupperum er nødvendigt for børn med kognitive udfordringer og for hørehæmmede.
Der skal tages hensyn til Bygningsreglementets krav om teleslynge, især i multisalen. Høreforeningen har tilbudt at teste teleslyngeanlægget i praksis, for at sikre korrekt funktion.
Teleslyngesystemer placeres i multisalen, hjerterummet, foreningslokalerne og hallen. Det er vigtigt at sikre systemerne fungerer korrekt på forskellige frekvenser, især når flere anlæg ligger tæt på hinanden.
Akustikken i højloftede rum skal optimeres for at minimere støj og stress. Handicaporganisationernes hus kan tjene som inspiration, da det højloftede atrium her er akustisk velfungerende.
Anbefalinger:
- Planlæg tidligt dedikerede stilleområder i skolen, især til børn med kognitive udfordringer og hørehæmmede. Overvej fleksibel anvendelse af grupperum som stillezoner, så rummene kan tilpasses skolens behov over tid. Prioriter lokaler tæt på læringsområder, men adskilt fra støjende fællesområder.
- Integrér teleslyngekrav fra projekteringens start i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Inddrag gerne fagorganisationer, som Høreforeningen, til test og validering af anlægget.
- Planlæg teleslynger i alle relevante rum (multisal, hjerterummet, foreningslokaler, hal) med korrekt frekvensadskillelse. Koordiner tæt placering af anlæg for at undgå interferens mellem systemer. Sørg for brugervenlig betjening og tydelig markering af teleslyngesystemets tilgængelighed.
- Indarbejd akustisk rådgivning tidligt i designfasen, for at sikre støjniveauer ikke overstiger børns tolerancetærskel.
- Brug inspiration fra eksisterende højloftede, akustisk vellykkede rum som Handicaporganisationernes hus.
- Overvej materialer, loftshøjder og rumdisponering til at reducere ekko og forbedre lydkomfort.
LEDELINJESYSTEM INDENDØRS
Ledelinjesystem ønskes indendørs, så blinde og svagtseende kan navigere.
Anbefalinger:
- Planlæg indendørs ledelinjesystem fra designstart.
- Test med brugere med synsnedsættelse for optimal placering.
DØRE
Døre til personalerum og lignende foreslås neutrale og mindre synlige for at understøtte wayfinding.
Kvalitetsniveau B kræver dørbredde 0,87 m, men de forventede døre bliver 0,84 m.
Anbefalinger:
- Vælg døre til personalerum og lignende, der har samme farve som væggen.
- Vurder praktiske løsninger, hvis standarddøre ikke opfylder BR18-krav.
FAST INVENTAR / NICHER
Fast inventar / nicher skal være inkluderende, også for kørestolsbrugere.
Låse på skabe skal være tilgængelige og egnede for børn.
Hylder i bibliotek skal være tilgængelige for alle.
Toiletter og inventar skal tilbyde forskellige valgmuligheder, herunder størrelser og indretning.
Anbefalinger:
- Planlæg møbler og inventar med universelt design.
- Test låse, hylder og borde for tilgængelighed.
- Sørg for valgmuligheder for forskellige brugerbehov.
SPISEOMRÅDE
Stort kantineområde kan give uro for børn med autisme eller kognitive udfordringer. Alternativt er der mulighed for at elever spiser i afgrænsede klynger. Pædagogisk køkken etableres i indskoling og mellemtrin; tekøkken i udskoling.
Anbefalinger:
- Planlæg spiseområder med støjreduktion og alternativer for sensitive elever.
- Tilpas køkkenfaciliteter efter aldersgrupper og funktionalitet.
BELYSNING
God belysning er væsentligt, særligt i den mørke tid, hvor det kan være svært at orientere sig på færdselsarealer, i bygning og på udearealer. Der foreslås belysning på selve bygningen.
Strenge krav i BR18 til lysindfald og belysning indendørs.
Anbefalinger:
- Sørg for tilstrækkelig og ensartet belysning på færdselsarealer.
- Tag højde for krav til indendørs lysstyrke og dagslysindfald. Og vær obs på særlige brugerbehov for belysning, som svagsynede.
OMKLÆDNINGSFACILITETER
Omklædningsfaciliteterne ligger i kælderetagen og har ikke direkte adgang til sportspladserne. Det betyder, at kørestolsbrugere må bevæge sig gennem hele skolebygningen og rundt om den, for at kunne deltage aktivt i idrætstimerne. Dette kan medføre at undervisningen allerede er i fuld gang, når eleven når frem, hvilket gør løsningen uhensigtsmæssig og utilfredsstillende.
Anbefalinger:
- Sørg for direkte tilgængelig adgang til sportsfaciliteter for alle elever.
SOLSIKKESNOR
Solsikkesnoren symboliserer ’Jeg har en usynlighed omkring mig’ og skal sikre tryghed og lige adgang for personer med usynlige handicap. Læs mere om solsikkesnoren her:
Anbefalinger:
- Implementér visuelle symboler for usynlige handicap for at øge inklusion og tryghed.
- Informér elever, personale og besøgende om betydningen af symboler.
Kommentarer fra projektleder
Vi har på projektet: Lærings- og aktivitetsbyggeriet i Nye haft glæde af en sen (projektet er i totalentreprise og vi fik inddraget gruppen ifm. dispositionsforslaget), men ikke desto mindre interessant og udbytterig inddragelse af tilgængelighedsrådets brugerrepræsentanter under kyndigt og vigtigt følgeskab af Kommunens tilgængelighedsrådgiver.
Vi havde 4 repræsentanter involveret fra start og søgte at få dem klædt hurtigt på til trods for projektets størrelse. Senere blev gruppen suppleret med en repræsentant med nedsat syn, hvilket gav yderligere en dimension, som var særdeles godt for vores projekt.
Det giver så absolut værdi at have disse dybt engagerede mennesker involveret i et byggeprojekt, men det er udfordrende at fremlægge et projekt men henblik på involvering, når deltagerne henholdsvis har høre-, se-, bevægelses- og kognitiv udfordret. Overheadprojektor, Corona og flade 2D tegninger fungerer bare ikke så godt i den sammenhæng . Jeg valgte derfor i samarbejde med Rie Ollendorff at invitere gruppen på Frederiksbjergskolen, som i sin form minder lidt om det nye lærings- og aktivitetsbyggeri i Nye. Det blev en øjenåbner for både arkitekten på projektet og undertegnede samt mine søde kollegaer som fulgte med rundt for at notere repræsentanternes registreringer ned. Dem var der mange af – gående fra udfordringer med udearealers indretning, trapper og ramper, wayfinding, store retningsløse rum med lyden springende rundt og toiletindretning og at skabe rum for børn, som har særlige behov ift. at kunne arbejde koncentreret.
Det, at vores entreprenør blev konfronteret med mennesker af kød og blod, som kunne fortælle, hvordan de havde glæde af selv små detaljer – f.eks. afslutning af et håndværn ved en trappe gjorde, at entreprenøren fik indblik og forståelse for behovet og nu ikke blot ser det som noget ”bøvl”. Nej, nu håber og forventer vi, at vi får noget til ”blær”-kontoen, når vi indvier byggeriet i 2026.
Vi fik mange gode råd undervejs i processen. Især fungerede de superfint sammen med Tilgængelighedsrådets sekretær, som kunne supplere med dels lovgivning og vejledning på området og dels kunne pege hurtigt på nyttige og velfungerende løsninger. Dem drager vi nu nytte af i vores projekt, og de er selvfølgelig også formidlet videre til kollegaerne, så de kan lære heraf til vores fremtidige projekter. Så herfra den varmeste anbefaling til at inddrage kommunens tilgængelighedsrådgiver og brugerrepræsentanterne fra tilgængelighedsrådet. Men det er travle folk, så sørg for suppleanter og for at sikre hele aldersspektret – afhængig af hvilken type byggeri/anlæg de involveres i . Vi kunne også godt have brugt nogle unge repræsentanter.
Et fremadrettet råd og lille bøn vil ligeledes være, at lade kommunens professionelle tilgængelighedsrådgiver inddrage sammen med Tilgængelighedsrådets brugerrepræsentanter i fremtidige byudviklingsprojekter – eksempelvis i Nye, så det sikres, at der tages hånd om svage trafikanter – med eller uden funktionsnedsættelse. Det er langt bedre, sjovere og billigere at være på forkant end på bagkant. Inviter mig gerne med - jeg er frisk på en ny runde.
Visualisering: Christensen & Co.
Andre projekter
Medvirkende
Projektleder Aarhus Kommune: Aarhus Ejendomme
Arkitekt: Kjaer & Richter - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Repræsentanter for Tilgængelighedsrådet: Muskelsvind-fonden, Autismeforeningen, Høreforeningen, Dansk Blindesamfund, Sekretær for Tilgængelighedsrådet.
Status: Forventet realiseret i 2026
