Gå til hovedindhold
Guide

Feriepenge og fritidsjob

Når du arbejder på dit fritidsjob, får du selvfølgelig løn af din arbejdsgiver. Men vidste du, at din arbejdsgiver lægger nogle penge til side, som du får til at holde ferie for?

Indhold

    Når du arbejder, optjener du ferie. Hvis du ikke har ferie med løn, kan du i stedet få udbetalt feriepenge, når du holder ferie

    Hvad skal du gøre?

    På borger.dk kan du altid se, hvor mange feriepenge du har.

    Feriepengene er dine, men du skal selv bestille dem: 

    Bestil feriepenge

    Hvis du ikke husker at bestille dem, kan du i sidste ende miste dine feriepenge.

    Hvornår kan du få feriepenge?

    Du kan få dine feriepenge, når du holder fri fra arbejde. Du må gerne gå i skole samtidig med at du får udbetalt dine feriepenge.

    Du får kun feriepenge for det antal dage, du holder ferie. Du bestemmer selv, hvor ofte du vil gøre det.

    Hvor meget får du i feriepenge?

    Hvor meget du får, afhænger af hvor meget du arbejder. 

    Du skal have 12,5 procent i feriepenge af din samlede skattepligtige løn, som ikke er fradragsberettiget . 

    Det vil groft sagt sige, at for hver 1000 kr du tjener i løn, sparer du 125 kr op i feriepenge. 

    Læs mere om dette på borger.dk:

    Optjening af feriepenge

    Her kan du også læse, hvad du kan gøre, hvis din arbejdsgiver ikke vil betale feriepenge til dig.

    Hvad skal du have på plads for at få dine feriepenge?

    Det er en god idé, at du opretter en NemKonto, før du bestiller dine feriepenge første gang.

    Dine feriepenge bliver udbetalt til din NemKonto.

    Du kan oprette en NemKonto ved at kontakte din bank eller på nemkonto.dk:

    Opret NemKonto på nemkonto.dk

    Sidst opdateret: 6. september 2024