Erhvervskandidat i Teknik og Miljø
Vil du være med til at udvikle fremtidens Aarhus, mens du færdiggør din kandidatuddannelse? I Teknik og Miljø kan du blive erhvervskandidat og få værdifuld erfaring, stærke netværk og løn under studiet.
Vi ansætter løbende erhvervskandidater i fireårige forløb med en ugentlig arbejdstid på 25 timer. Du bliver en del af et fagligt fællesskab og får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt på vej i opgaver, sparring og udvikling.
Erhvervskandidatordningen er stadig ny, og vi har derfor – i samarbejde med Aarhus Universitet – udviklet en klar ramme for samarbejdet, så vi sikrer en god balance mellem studie og arbejde.
Hvad får du som erhvervskandidat?
Hos os får du mulighed for at:
-
Omsætte teori til praksis – og være med til at skabe konkrete løsninger, der former Aarhus
-
Arbejde i tværfaglige projekter og få erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer
-
Få indblik i den politiske virkelighed og kommunale beslutningsprocesser
-
Bring dit studie aktivt i spil i dit arbejde, både i opgaveløsning og faglig sparring
-
Få gode rammer for at koble dine studieopgaver til virkeligheden – fx i projekter, analyser og afrapportering
-
Få fleksibilitet i planlægning af din arbejdstid, så der er plads til både studie og fritid
-
Blive en del af en organisation med stor erfaring i at koble studie og praksis – vi har mange studentermedhjælpere, praktikanter og projektstuderende
-
Indgå i et fagligt miljø med engagerede kolleger på tværs af tekniske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagligheder
Blev erhvervskandidat i Teknik og Miljø
Vand
I Vandafdelingen i Teknik og Miljø arbejder vi for at sikre rent vand, robuste løsninger og et sundt vandmiljø i hele Aarhus Kommune. Som erhvervskandidat bliver du en del af det arbejde – med konkrete opgaver, faglige udfordringer og mulighed for at gøre en reel forskel.
Natur
I Naturafdelingen arbejder vi for at beskytte, pleje og udvikle naturen i Aarhus – til gavn for biodiversitet, klima og fællesskab. Som erhvervskandidat bliver du en del af det arbejde og får mulighed for at bidrage til alt fra lovgivning og myndighedsopgaver til konkrete naturprojekter og strategisk planlægning.
Jord
Som erhvervskandidat i Jord og Grundvand bliver du en del af det arbejde, der skal sikre, at forurenet jord håndteres korrekt, og at grundvandet beskyttes – både nu og på lang sigt. Du får indblik i lovgivning, sagsbehandling og konkret myndighedspraksis – og kommer til at bidrage til reelle løsninger i dialog med borgere, virksomheder og andre aktører.