Har du brug for særlig vejvisning?

Hvis du vil søge om særlig servicevejvisning, skal du huske, at der skal indbetales 500,00 kr. til behandling af ansøgningen. Indbetaling skal ske på konto: Reg.nr. 2211 - kontonummer 5366569288.

Du søger ved at udfylde blanketten øverst på siden. Du skal være opmærksom på, at blanketten kun kan udfyldes på skærmen, hvis du som minimum har installeret Adobe Reader 7.0 eller senere udgave på din pc. Hvis du ikke har det, skal du printe blanketten og udfylde den i hånden.

Når du har udfyldt blanketten, skal den fremsendes via mail eller brev.

Mail:
byensanvendelse@aarhus.dk

Brev:
Center for Byens Anvendelse
Kalkværksvej 10
8000 Aarhus C

Der må ikke anvendes virksomhedsnavn eller logo på skiltet, men kun virksomhedstype. På skiltet kan der angives afstand fra skilt til virksomhed med nærmeste hele antal kilometer.

Hvis den ønskede virksomhedstype ikke findes nedenfor, kan den tilføjes rubrikken "Andet" i ansøgningsskemaet.

A: Antik, Apotek 

B: Bageri, Besøgsgård, Blomsterhave, Blomsterværksted, Bondegårdsferie, Bueskydningsbane

D: Dyrepark

F: Fiskesø, Forlystelsespark

G: Golfbane, Galleri, Go-cartbane, Gård og gods, Gårdbutik

H: Haveanlæg, Havecenter og planteskole

I: Internet Café

K: Kiosk, Kunsthåndværk

L: Lysstøberi

M: Mini Zoo, Modelflyvebane

O: Oplevelsescenter

P: Pottemager

R: Ravsliber, Ridecenter, Røgeri

S: Safaripark, Sommerhusudlejning

T: Transportmulighed, fx veteranbiler, bådoverfarter mv.

V: Vandland

W: Windsurfing

 

Skilte med symbol

Dagligvareforretning

Værelse til leje

Symbolerne kan tilføjes en pil, der angiver retningen:

Mulighed 1

Mulighed 2

Udgifter 1. år

Ansøgningsgebyr: 500,00 kr. (Betales inden ansøgningen behandles)

Sagsbehandling: 500,00 kr. (Betales inden skiltet bestilles)

Skilt ink. montage: 2.000,00 kr. (Betales inden skiltet bestilles)

Nedtagning: 100,00 kr. (Betales inden skiltet bestilles)

Vedligeholdelse: 500,00 kr. (Betales inden skiltet bestilles)

Pris i alt for skilt: 3.600,00 (Efterfølgende opkræves årligt gebyr for vedligeholdelse på kr. 500,00.) 

"Særlig servicevejvisning" kan kun opsættes på offentlig vej og ikke i kryds, hvor der allerede står 4 vejvisningsskilte (herunder skal også tælles de hvid/røde samt hvid/blå vejvisningsskilte).

Skiltet opstilles normalt i særskilt galge og i fortsættelse af vejvisningsskilte til geografiske steder (hvid/røde skilte) og almindelig servicevejvisning (hvide/blå skilte).

 Eksempel på vejvisningsinformation per kryds

Eksempel på vejvisningsinformation per kryds

Eksempel på vejvisningsinformation per kryds

Principskitse for placering af vejvisning til virksomheder i det åbne land

 

Hvis virksomheden kun er åben i sæson, skal skiltet afdækkes eller fjernes uden for sæson.

Hvis flere virksomheder ønsker sort/hvidt vejvisningsskilt i det samme kryds, prioriteres ansøgningerne i den rækkefølge, de modtages.

Kommunen kan efter varsel til virksomheden nedtage skiltet, hvis det er nedslidt, ødelagt eller af trafikale grunde, som for eksempel ny skiltning med et hvidt/rødt eller hvidt/blåt vejvisningsskilt.

Ved reparation eller udskiftning af skiltet, vil virksomheden blive underrettet og spørges til behovet for fortsat sort/hvidt vejvisningsskilt. Virksomheden vil blive opkrævet et beløb til reparation.

Vejvisningen kan nedtages, hvis Vejbestyrelsen på et senere tidspunkt finder det hensigtsmæssigt i stedet at opsætte vejvisning med højere prioritet (geografisk vejvisning eller hvid/blå servicevejvisning), af trafikale hensyn, eller hvis driftsgebyret ikke betales til tiden.

Du kan tage direkte kontakt til sagsbehandleren i dit område. Se oversigten herunder.

Områdeoversigt

"Særlig servicevejvisning" er en ordning baseret på brugerbetaling. Virksomheden, som ansøger, skal derfor betale for behandling af ansøgningen og for etableringen. Efterfølgende betales et årligt driftsgebyr (se prisliste nederst på denne side).

Betaling af ansøgningsgebyr skal ske samtidig med, at ansøgningen fremsendes. Hvis ansøgningen godkendes, fremsendes efterfølgende girokort til betaling af skilt med mere.