Hvad koster det at have udeservering?

De første 80 cm målt ud fra egen facade er gratis at benytte til én række borde og stole, såfremt der er plads til det. Der skal dog søges om tilladelse til udeserveringen, selvom det er gratis.

Du skal betale en afgift for at benytte det offentlige areal til din udeservering, hvis du ønsker at benytte mere end de gratis 80 cm målt ud fra facaden.

For 2018 udgør prisen 96,16 kr./m²/mdr. i zone I og 21,37 kr./m²/mdr. i zone II. Afgiften bliver løbende reguleret efter prisudviklingen. Afgiften er uden moms. 

Den samlede pris afhænger af:

  • I hvilken zone din udeservering ligger (se under fanen "Zoner for udeservering")
  • Hvor stort et areal, du ønsker at benytte til din udeservering
  • Hvor stor en del af året du ønsker udeservering