Korrekt faktura

Når du som leverandør skal sende faktura til Aarhus Kommune, skal du være opmærksom på at fakturaen indeholder tilstrækkelige oplysninger.

Enhver regning skal opfylde visse krav ifølge momsreglerne. Reglerne gælder alle regninger, uanset om de er til en offentlig institution eller ej. I praksis indeholder mange regninger for få oplysninger.

Følgende oplysninger er lovpligtige for alle regninger

  • Sælgers navn og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Fakturadato (udstedelsesdato)
  • Fakturanummer
  • Sælgers CVR-nr eller SE-nr
  • Den dato, hvor levering af varerne eller tjenesteydelserne foretages eller afsluttes, forudsat at en sådan dato er forskellig fra fakturadatoen
  • Betalingsdato
  • Mængden og arten af leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Det momsbeløb, der skal betales
  • Fakturatotal

Dertil kommer de særlige oplysninger, som skal på en regning til det offentlige

  • Kundens EAN-nummer
  • Kundens personreference
  • evt. ordrenummer

I forbindelse med e-handel, er der nogle ekstra punkter, der kræver særlig opmærksomhed

  • Ordrenummeret på fakturaen skal stemme overens med ordrenummeret på indkøbsordren 
    Det er ikke nok at angive en personreference, der skal ordrenummer på.
  • Varelinierne skal stemme overens med de varelinier der stå på indkøbsordren.
  • Enhedsbetegnelsen skal være den samme på faktura og indkøbsordre.