Skal du bygge i en landzone?

Skal du bygge eller udstykke i en landzone, er det en god idé at søge i god tid. Det samme gælder, hvis du vil ændre brugen af både bygninger eller ubebyggede arealer. Det kræver alt sammen en landzonetilladelse, og den tager længere tid at få end en almindelig byggetilladelse.

Først og fremmeste skal vi foretage en konkret vurdering af den ansøgning, du sender til os. Derefter skal vi orientere naboerne om dine ønsker, og de skal have lov til at udtale sig. Når vi har vurderet naboernes eventuelle bemærkninger, træffer vi en afgørelse. Den afgørelse skal vi annoncere, og herefter er der en klagefrist på fire uger. Først herefter kan vi give en tilladelse.

Småbygninger er ofte undtaget

Du behøver ikke en landzonetilladelse til at opføre garager, carporte, drivhuse og lignende bygninger på op til 50 kvm, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse.

Landzonetilladelser på hjemmesiden

Vi offentliggør alle landzonetilladelser her på hjemmesiden

Vil du vide mere?

Har du brug for mere information om landzonebestemmelserne, kan du hente vores folder

Planlovens landzonebestemmelser.pdf

Du kan også læse regler og procedurer på retsinfo.dk