Meld dig som Karrierementor

Karrierementor - videregiv erfaring og få stof til eftertanke

Som karrierementor kan du være med til at hjælpe jobsøgende på vej til det næste job ved at give et par timer af din tid og øse ud af din erfaring. Mentor skal stille spørgsmål, lytte og inspirere – du bliver med andre ord en professionel sparringspartner for den jobsøgende. Vi forestiller os, at du er mellemleder eller leder og har lyst til at dele ud af dine erfaringer og tanker og fortælle om dig selv til motiverede jobsøgende, der til gengæld interesserer sig for din branche eller dit fag og har spørgsmål og ny faglig viden, der sætter din egen viden i perspektiv. Det er uforpligtende at være karrierementor – du binder dig kun til ét møde med en mentee. 

Jobcenter Aarhus matcher mentor og mentee

Jobcenter Aarhus kontakter dig inden for 10 dage, efter at du har meldt dig som mentor. Vi matche dig med en udvalgt mentee, så erfaringer og behov for sparring passer sammen. Vi aftaler også det første møde mellem jer.

Samtalen mellem mentor og mentee

Du bestemmer, hvor lang tid mødet skal vare, men afsæt gerne en time. Mødet er professionelt, så hold det i din virksomhed. Samtalen kan f.eks. handle om netværksopbygning, jobsøgning, brancher og videreuddannelse. Du afgør, om I skal have flere møder, eller om du vil give kontakten videre til en person i dit netværk, som du mener, er et bedre match for mentee.

Hvis du vil vide mere

Christel Elgaard
Tlf: 29 20 79 16
Mail: celj@aarhus.dk