Sygeplejerske-uddannelsen

Du har mulighed for at komme i praktik i Sundhed og Omsorg i følgende moduler:

Modul 1

Fokus: Sygepleje, fag og profession
Varighed: 1 uges praktik i det nære sundhedsvæsen

Modul 4

Fokus: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

Varighed. 10 ugers praktik i det nære sundhedsvæsen

Modul 6
Fokus: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Varighed: 7 ugers praktik i det nære sundhedsvæsen

Modul 11
Fokus: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed
Varighed: 10 ugers praktik i det nære sundhedsvæsen

Modul 12
Fokus: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse
Varighed: 10 ugers praktik i det nære sundhedsvæsen

 

Vejledning 

Hos os varetages vejledningen af kliniske undervisere. Vores kliniske vejledere bidrager til, at du får et velorganiseret og professionelt uddannelsesforløb i gode læringsmiljøer.

Gennem kompetenceudvikling og klare rammer for den kliniske undervisning, er vi med til at sikre at vores kliniske undervisere kan løse opgaven professionelt og velkvalificeret. De kliniske undervisere er tæt på den daglige praksis og er en del af det daglige team. Alle vores undervisere er godkendt og dette er med henblik på at sikre kvaliteten i undervisningen, og sikre at der er sammenhæng mellem teori og praksis.

 

Tværfagligt samarbejde i studieunits 

Vi vægter tværfaglighed højt. Derfor har vi organiseret vores uddannelsesforløb i studieunits, som fremmer muligheden for tværfaglighed i uddannelsesforløbet. Desuden betyder det, at samarbejde med andre studerende vægtes for at fremme jeres læring under praktikforløbet.

Her kan du læse mere om uddannelsen og finde information om ansøgning og optagelse på sygeplejerskeuddannelsen