Voksenhandicap

I Voksenhandicap støtter vi mennesker med handicap i at mestre og tage styring over deres eget liv, så de kan følge deres drømme og håb.

Vores faglige indsats tager udgangspunkt i den enkeltes mål, motivation og potentiale. Vi tilbyder læring og udvikling så langt, som den enkeltes potentiale rækker. Vi støtter hver enkelt borger i at deltage i samfundet, bidrage og leve et aktivt og meningsfyldt liv.

For hele tiden at støtte borgerne bedst muligt og give dem de bedst mulige tilbud, udvikler og afprøver vi nye og utraditionelle tilgange og samarbejdsformer. Derudover inddrager vi også velfærdsteknologiske løsninger. Derfor har vi også fokus på styrket, sammenhængende faglighed og kompetenceudvikling på alle niveauer.

Den nære familie og gode venner er noget af det allervigtigste vi har. Vi støtter derfor borgerne i at udvikle og opretholde kontakter. Det er til pårørende, men også udvikle venskaber og nye relationer og indgå i sociale fællesskaber, foreningsliv, kultur og idræt på lige fod med alle andre. 

Voksenhandicap har fire borgercentre, der dækker hver deres geografiske område. Vi arbejder med borgerdemokrati og borgerinddragelse i vores tilbud og i de muligheder, der udvikles lokalt i borgercentrene.

Borgercentrene tilbyder boliger, læring og beskæftigelse til borgere med handicap, der bor i centrets geografiske område. Borgercentret tilbyder også åben rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder tæt på borgerne.

Borgercentrene er åbne for det omgivende lokalsamfund. Vi inviterer til og indgår i samarbejder med lokale foreninger, organisationer, virksomheder, frivillige og andre. Målet er at styrke mangfoldighed og rummelighed i området og skabe lige muligheder for alle.

Specialisering

De fire borgercentre har endvidere specialiseret sig i hvert deres område: 

  • Borgercenter Midtby: Senhjerneskade
  • Borgercenter Nord: Læring og beskæftigelse
  • Borgercenter Syd: Kriminalitetsforebyggelse
  • Borgercenter Vest: Autisme

 

Voksenhandicap har et rådgivnings- og visitationscenter.

Rådgivnings- og visitationscentret tager sig af visitation og koordinering og sikrer høj faglighed i visitation og opfølgning i samarbejde med borgerne og borgercentrene.

Kommune har driftsoverenskomst med to selvejende institutioner for voksne med fysisk handicap samt erhvervet hjerneskade.

Stefanshjemmet

Botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade og fysisk handicap med betydeligt behov for pædagogisk støtte samt pleje og omsorg i hverdagen
Stefanshjemmets hjemmeside

Solbakken

Boenhed for voksne med fysiske handicaps og kognitive vanskeligheder. Solbakken har endvidere tre bofællesskaber for voksne med fysiske handicaps, der tillige kan have kognitive vanskeligheder som følge af sygdom eller ulykke. Derudover har de også Kopitryk, et dagtilbud for voksne med fysisk handicap.

Birkebakken

Døgninstitution for børn, unge og voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.