SMG er et trivselsfremmende tiltag, som sætter fokus på dialogen og samspillet mellem forældre og de unge om specifikke temaer i ungdomslivet.  

SMG har tilknyttet et tværfagligt team af instruktører, som består af lærere, politi, klubpædagoger og socialrådgivere. Instruktørerne har til opgave at facilitere en konstruktiv dialog mellem forældre, elever og lærere i skolernes 7., 8. og 9. klasser.

Et SMG-arrangement sætter fokus på nogle af de dilemmaer, man som ung og forældre kan stå i. Formålet med et SMG-arrangement er igennem dialog at fremme forståelsen mellem de unge og deres forældre, give de unge viden og parathed til at begå sig i ungdomslivet og give forældrene kundskaber, der understøtter forældrerollen. 

Et SMG-arrangement indledes med en præsentation af det gode ungdomsliv med fokus på robusthed, risiko- og beskyttende faktorer, forældrekompetence mv. Efterfølgende præsenteres det tema, som klassen har valgt blandt nedenstående temapakker:

  1. Sundhed (rusmidler, fysisk og psykisk sundhed mv.)
  2. Klassefællesskaber (trivsel, den gode ven, klassens sociale kapital mv.)
  3. Etik og moral (kriminalitet, marginalisering, tolerance og respekt mv.)
  4. Sociale medier (digitale udfordringer, netetik mv).

For yderligere information kontakt projektleder Ani Hagopian Larsen.

Du kan booke et arrangement via Kursusportalen, Aarhus Kommune og læse yderligere i nedenstående procedurevejledning.