Aarhushits ryger helt til tops

I august var det på Aarhus Kommunes Facebookside muligt at ønske, hvilke numre man gerne vil have spillet fra klokketårnet på Aarhus Rådhus.

Der er kommet flere end 150 ønsker og Benny Andersens ”Svantes Lykkelige Dag” og På Slaget 12’s ”Hjem til Aarhus” var blandt de mest ønskede numre.

Aarhus Kommunes klokkenist Peter Langberg har ud fra ønskerne sammensat en klokkekoncert, som finder sted i morgen fredag den 28. september kl. 16.

Der er ikke blevet plads til alle ønskerne, men nogle af de resterende vil komme som indslag i de månedlige koncerter resten af året.

Se programmet for koncerten den 28. september. 

Fakta
De fem mest populære ønsker var:
• Benny Andersen – En af Svantes viser.
• Thomas Helmig – Malaga
• Aretha Franklin – Respect eller Say a little prayer.
• Gnags – Lav sol over Aarhus.
• På slaget 12 – Hjem til Aarhus.

Se Facebooktråd med ønskerne (åbner i nyt vindue).