Historisk stort lysprojekt afsluttes

Bünyamin Simsek, rådmand i Teknik og Miljø, skal højt op i en kurvelift, når han tirsdag monterer den sidste af 29.000 nye gadelamper på en mast foran Aarhus Rådhus.

Det omfattende projekt, hvor nedslidte kviksølvlamper siden 2014 er blevet erstattet med energirigtig og miljøvenlig LED-teknologi i hele kommunen, er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Aarhus CO2-neutral inden 2030.

Bünyamin Simsek monterer den sidste lampe tirsdag den 22. januar klokken 13 foran Aarhus Rådhus.

Der vil også være fagfolk til stede til at svare på spørgsmål om, hvorfor projektet både er en gevinst for klimaet, trafiksikkerheden, trygheden og ikke mindst økonomien.

Læs mere om projektet.