Få stor succes i din lille køkkenhave

Det er ikke for tidligt at begynde planlægningen af den kommende havesæson. Men er du ny i ”branchen”, ved du sikkert ikke, hvor meget du faktisk kan få ud af selv en lille byhave.

Kom og bliv klogere, når haveentusiast Lisbeth Jensen deler ud af sine erfaringer med frø, forspiring, valg af afgrøder og vekslen mellem disse.

Det er skønt hver dag at kunne gå ud i sin have og høste grøntsager til maden. Med lidt planlægning kan det godt lade sig gøre - selv i en lille have.
Lisbeth Jensen

 

Mød Lisbeth og andre haveglade aarhusianere torsdag den 28. februar kl. 16.30 til 18.00 i Teknik og Miljøs nye kontorhus, Blixens, Karen Blixens Boulevard, 8220 Brabrand, mødelokale Y3-143.

Arrangementet er åbent for alle. Uanset om du er engageret i en byhave eller ej.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her 

Hvad er Smag på Aarhus-stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle. Formålet er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Måske vil I gerne vise jeres byhave frem? Måske vil du dele din viden om hyben, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, tang, vilde urter eller spiseligt ukrudt?

Rammen er enkel: Den sidste torsdag i hver måned afholdes et arrangement. Alle er velkomne til at gribe stafetten og dermed værtskabet for et arrangement.

Læs mere på Smag på Aarhus' hjemmeside

Yderligere information

Stine Kamstrup Knudsen, Projektmedarbejder i Smag på Aarhus, tlf: 4115 0635, mail: stika@aarhus.dk