Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen lægges sammen

Med den nye organisering skal børn, unge og voksne i højere grad opleve, at de får en støtte, der hænger sammen, uanset hvilke og hvor mange afdelinger i MSB, der er involveret i støtten til den enkelte.

”Hvert år er vi i kontakt med flere end 80.000 aarhusianere, og langt de fleste er hurtigt videre. Men omkring 8000 aarhusianere har behov for en længerevarende støtte fra både Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen, og dem skal vi blive bedre til at hjælpe. Det gælder ikke mindst de unge, som fremover får én indgang, uanset om det drejer sig om uddannelse, job eller en social problematik,” siger Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Den forenklede organisering indebærer, at forvaltningerne lægges sammen til én forvaltning med færre driftsområder og færre stabe. MSB indrettes i højere grad efter borgernes behov og livssituation med et børne-/familieområde, ungeområde og fire voksenområder, der rummer både socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsatser.

Den nye organisering træder formelt i kraft 1. august, og gennemføres i praksis i løbet af efteråret 2019.

Se organisationsdiagram (åbner i nyt vindue)