Middag skal give småjob til sårbare borgere

Det er byggefirmaet Hustømrerne A/S og it-virksomheden Secoya A/S, som har taget initiativet, og Jobcenter Aarhus bidrager ved at holde oplæg for middagsgæsterne og bistå virksomhederne i den efterfølgende rekrutteringsproces.

Social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz roser initiativet.

”Et småjob kan ofte være det, der giver fodfæste på arbejdsmarkedet for de borgere, der har andre vanskeligheder end blot ledighed. Samtidig er det en fleksibel løsning for virksomhederne, som får løst nogle opgaver, som måske ellers ikke ville blive løst. Så jeg vil gerne kvittere for, at Hustømrerne og Secoya har taget teten med deres initiativ, og jeg ser frem til selv at deltage i middagen,” siger Kristian Würtz.

Et småjob er typisk en lønnet beskæftigelse på 2-10 timer ugentligt, hvor en borger ansættes til opgaver, som virksomheden har svært ved at nå i det daglige. Det kan for eksempel være lettere rengøring eller mindre administrative opgaver som kopiering, mødeklargøring etc. Borgeren får almindeligvis suppleret indtægten med kontanthjælp eller anden ydelse.

”Middag med mening” finder sted tirsdag den 21. maj kl. 18-20 hos Spiselauget på Godsbanen.

Program og tilmelding her