Borgmester Jacob Bundsgaard: Resolut handling af Østjyllands Politi

Det sker efter, at der i den seneste tid har været flere voldelige episoder, der sandsynligvis kan relateres til en ulmende uro mellem nogle personer med tilknytning til henholdsvis Kalmargade og til Trillegården i Aarhus. Det er politiets opfattelse, at der er tale om nogle interne stridigheder, der formentlig bunder i en uenighed om hashmarkedet i området omkring Frydenlund.

Borgmester Jacob Bundsgaard har i dag modtaget en orientering om sagen og udtrykker sin opbakning til politiet:

”Østjyllands Politi skal have stor ros for en meget hurtig, konsekvent og omfattende indsats med visitationszoner, øget patruljering og den mobile politistation. Jeg synes, det er helt rigtigt fra starten at sætte hårdt og resolut ind og vise, at vi i Aarhus ikke accepterer den slags uro og vold med brug af våden i gaderne. Jeg støtter fuldt ud politiets vurdering af, at der straks skal sættes ind, så vi kan få genoprettet roen og sikre tryghed til borgerne i Aarhus. Jeg beder samtidig beboerne i de berørte områder om at hjælpe politiet bedst muligt i deres bestræbelser på at genskabe ro og tryghed,” siger borgmester Jacob Bundsgaard.