Thomas Medom - Blåøjet regering skyder med halvtom haglbøsse mod parallelsamfund

Thomas Medom - Blåøjet regering skyder med halvtom haglbøsse mod parallelsamfund

Regeringen er godt på vej til at oversælge sin egen plan, der samlet set ikke ser ud til at kunne løse udfordringerne. De skyder ikke bare med spredehagl, men også med for få skud og rammer helt ved siden af i forhold til centrale spørgsmål. Det er et enormt svigt, at regeringen ikke tager fat på at skabe mere blandede folke- og privatskoler. Og det er blåøjet at tro, at en sproglig stopprøve i 0. klasse alene kan løse problemerne i skolerne,” siger Thomas Medom.

Derudover peger Thomas Medom på, at stopprøven i 0. klasse sender et helt skævt signal.
”Tre, fire eller fem stopprøver i 0. klasse, som regeringen lægger op til, vil få børn til at føle sig dårligt tilpas, stressede og øge prøveræset i folkeskolen. Ingen lærer mere dansk af, at pengene bruges på endnu flere test og prøver. Det er ingen skam at tage et år ekstra, hvis man har brug for år mere tid med flyverdragt i børnehaven, eller hvis man har brug for et år ekstra til at lære sproget eller blive klar til at gå i skole,” siger Thomas Medom.

Samtidig peger Thomas Medom på, at regeringen med sit loft over andelen af børn fra udsatte boligområder på 30 procent i daginstitutioner, kan sende en kæmperegning til kommunerne.
”Det kan være positivt at få gjort noget ved sammensætningen af børn. Men som forslaget ligger her, vil det koste formuer i både drift af institutionerne og anlæg af nye. Det bør dækkes af regeringen, så vi ikke udhuler dagtilbudsområdet og dermed tynger nogen ned blot for at løfte andre,”siger Thomas Medom.

Thomas Medom roser dog regeringen for den del af udspillet, som handler om automatisk opskrivning i dagtilbud.
”Det giver mening at få børn tidligere i dagtilbud, så de får lært dansk tidligt og godt. Det flugter det forslag, som et flertal i byrådet allerede har stillet i Aarhus,” siger Thomas Medom.

Yderligere oplysninger
Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, 27 51 79 61