Natteravnene med til at skabe skøn Sidste Skoledag

Natteravnene med til at skabe skøn Sidste Skoledag

Natteravnene bliver ny spiller i et stærkt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Lokalkreds om Sidste Skoledag fredag den 1. juni. Det sker for at sætte fokus på en festlig dag, hvor alkohol fylder stadigt mindre:

Jakob Klode Damgaard, koordinator og SSP-konsulent i Aarhus Kommune siger:
”Med Natteravnene styrker vi vores samarbejde om Sidste Skoledag med en stærk organisation, som vi kender fra deres gode samarbejde med SSP. Natteravnene er et positivt tiltag og kan styrke hele vores setup om Sidste skoledag - herunder arbejdet med de unges fest- og alkoholkultur. Vi ser frem til at rykke endnu tættere sammen om en god, sjov og tryg dag for alle elever”.

Claus Stavnstrup Nilsson, chef for Natteravnene siger:
”Det er et klap på skulderen at vi nu kan udvide vores gode samarbejde til også at samarbejde om Sidste Skoledag. Vi har i år etableret en ny afdeling i Aarhus Midtby, så for os er det en rigtig god og relevant opgave, hvor vi kan trække på vores dygtige frivilliges erfaringer og bidrage til at planlægge de bedste rammer for Sidste Skoledag i Aarhus”.

Om Sidste Skoledag

Dagen starter fredag 1. juni klokken 12. Frem til klokken 16.30 er der glade og feststemte unge fra Aarhus i Botanisk Have. Undervejs vil frivillige, forældre, Gadeplan Aarhus være med til at omdele vand og frugt. På den måde skabes rammerne for, at de unge mennesker får den bedst mulige afslutning på deres folkeskoletid - forhåbentligt i solskin.

Læs mere:
Natteravnene bliver fremhævet som eksempel på social innovation og socialøkonomisk virksomhed i Danmark:
natteravnene.dk

Frivillighovedstaden 2018 er blandt Natteravnenes samarbejdspartnere: 
frivillighovedstad.dk

Kontakt:
Jakob Klode Damgaard, koordinator og SSP-konsulent, tlf.: 5157 5955, mail: jkd@aarhus.dk 
Claus Staunstrup Nilsson, chef for Natteravnene, tlf.: +45 2130 6099, mail: claus@socialtansvar.dk