Oplev 12.000 finalister dyste ved Skole OL

Oplev 12.000 finalister dyste ved Skole OL

ubelskrig og heppekor vil lyde til lands, til vands og i bowlinghallen når børnene dyster i den børneolympiske ånd med fællesskab, færdigheder og fairplay. Alt sammen i Aarhus 12.-15. juni.

Når det rekordstore antal deltagere på 12.000 elever fra 4.-7. klasser fra hele landet mødes i Aarhus ved Skole OL-finalerne 2018, er det med et deltagerantal, der slår 'de voksnes' OL i Rio. Nu står den på dyst om at blive landets bedste klasser i svømning, atletik, bueskydning, roning og de nyeste discipliner: Sejlsport/SUB, bowling og parasport.

Program

Mandag 11. juni

Skole OL-landsby åbner
Oplev Holme Skole summe af spænding, leg og lejr-ånd, når skolen lægger lokaler og frivillige til landets første og største Skole OL-landsby med overnatning og bespisning for 2.800 børn og undervisere fra hele Danmark.

Tirsdag 12. juni
Skole OL-flammen løbes ind af børn fra Holme Skole og Skole OL’s ambassadører.
Idrætsprofilerne Sara Slott, Daniel Skaaning, Maja Jager, Daniel Wagner, Aya Runge og Søren Sloth bærer flammen ind sammen med eleverne fra Skole OL-landsbyen

Officiel åbning ved Børne og Unge-byrådsborgmester og Børn og Unge-rådmand:
Børne- og ungeborgmester i Aarhus Karim Kaddouran, Børn og Unge-rådmand Thomas Medom og formand for Dansk Idræts Forening Niels Nygaard holder festlige åbningstaler.

Børneidrætspolitisk topmøde i Ceres Park og Arena
Børneidrætspolitisk Topmøde 12. juni kl. 9.30-14.30 samtidigt med Skole OL-finaledag nr. 1. Emnet er det aktive børneliv, fællesskaber og samarbejde mellem kommuner og foreninger. Åbning ved formand for DIF Niels Nygaard, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom og formand for Dansk Atletik Forbund Karsten Munkvad.

12.-15. juni
Hver dag tænder Skole OL’s ambassadører Skole OL-flammen og uddeler medaljer
Maja Jager – Bueskytte, deltog i OL 2012 i London, Daniel Skaaning – Svømning, deltog i OL 2012 i London, Sara Slott Petersen – atletik - deltog i OL i 2012 og -16 og sølv samt EM-guldvinder, Daniel Wagner – OL-deltager i Paralympiske lege og guld, sølv og broncevinder, Aja Runge – Roning, Sigter mod OL 2020, Thomas Larsen – Bowling i verdensklasse, Niels Fredborg – tidligere OL-guldvinder – og mange flere.

Forsmag på hvad der venter til Skole OL finalen 2018 (video)

Pressen er velkommen alle dage. Find finalerne i Ceres Park og Arena, Aarhus Svømmestadion, Marselisborg Havn/SUB og Bowl’n’Fun Viby J

Skole OL 2018 er:

  • 65 kommuner
  • 83 lokale stævner.
  • 546 skoler
  • 600 frivillige
  • 1500 flere finalister end OL i Rio de Janeiro
  • 3219 klasser
  • 4.000 børn fra Aarhus
  • 12.000 finalister 
  • 80.000 elever på landsplan

Kontakt

Skole OL-finalerne:
Projektleder Morten Brammer Olesen, Skole OL Finale Aarhus
mbo@skoleol.dk, 60 19 30 70

Skole OL-landsbyen: 
Skoleleder Ditte Hagn-Meincke, Holme Skole
birhm@aarhus.dk, 2494 6176

Aarhus Kommune, Børneidrætspolitisk topmøde: 
Projektleder Karen Mette Hansen, Børn og Unge
kamh@aarhus.dk, 51575901