Næsten 1100 skolepatruljer og gåbus-chauffører fejres ved glad dag i Tivoli Friheden

Næsten 1100 skolepatruljer og gåbus-chauffører fejres ved glad dag i Tivoli Friheden

Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom siger:
”Hver dag gør eleverne en kæmpe forskel deres kammeraters tryghed, sikkerhed og mulighed for selv at bevæge sig i skole. Som skolepatruljer og gåbus-chauffører har de valgt at bruge deres fritid på at løfte en fælles opgave og gøre livet lidt nemmere og rarere for rigtig mange af os. Det valg er så flot og jeg vil gerne takke alle skolepatruljer og gåbus-chauffører for den vilje og tålmodighed det kræver, og ønsker alle en skøn dag i Tivoli Friheden.”

Eleverne kommer fra Aarhus og Odder Kommuner når de 1100 skolepatruljer og gåbus-chauffører fra 6.-9. klasse samles til en festlig og traditionsrig fejring i Tivoli Friheden. Formålet med arrangementet er en anerkendelse af og tak for elevernes utrættelige hjælp til små og store kammerater i morgentrafikken sommer og vinter.

Festen er kommet i stand med bidrag fra blandt andet Cykelby Aarhus og Rådet for Sikker Trafik. Herudover har Aros Classic Car Race i forbindelse med deres netop overståede arrangement doneret et beløb til støtte af aktiviteter, der fremmer børn og unges trafiksikkerhed.

Kontakt:
Jan Iburg, Børn og Unge. T: 2920 9932  E: jib@aarhus.dk eller
Gitte Bligaard, Børn og Unge. T: 4187 2436  E: gbl@aarhus.dk

Sponsorer:
Arrangementet er støttet af Rådet for Sikker Trafik, Aros Classic Car Race, Trafik og Veje, Aarhus Kommune og Læring og Udvikling, Aarhus Kommune