Invitation til Ungdommens Vårsalong 2019

Ungdommens Vårsalong er en årligt tilbagevendende censureret kunstudstilling for unge mellem 12 og 18 år. I Aarhus er det UngiAarhus, der står for afholdelsen. Ungdommens Vårsalong er Danmarks største censurerede udstilling for unge. I år blev der indleveret over 200 værker i Aarhus under årets tema kunstigt. Og efter censurering fra tre Aarhus-lokale kunstnere er ca. 130 gået videre til årets udstilling på Aarhus Rådhus. Her bliver værkerne udsat for endnu en censurering af tre kunstnere fra København, inden de udvalgte går videre til årets landsdækkende udstilling på Københavns Rådhus.

Censureringen vurderes ud fra, hvordan årets tema er fortolket, styrken af værkets udtryk, den håndværksmæssige dygtighed samt indsatsen bag værket og nytænkningen. Udstillingen i København foregår to uger efter ferniseringen i Aarhus, og de udvalgte værkers kunstnere inviteres med til København.

De aarhusianske kunstnere, der har foretaget censureringen:

  • Ginette Wien, keramiker og billedkunstner
  • Peder Stougaard, billedkunstner
  • Ulrik Myrtue, kunstner

Program

15.00 Udstilling åbnes
15.20 Velkomst ved Rikke Herold, UngiAarhus
15.25 Tale – intern dommer Peder Stougaard
15.30 Tale – Rådmand Thomas Medom
15.45 Forfriskninger og snacks

Arrangør

Ungdommens Vårsalong er i Aarhus arrangeret af UngiAarhus – Fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Det er sket i tæt samarbejde mellem deres ungdomsklubber, ungdomsskolehold og en masse aktive unge. Samtidig er Ungdomsskolen i Syddjurs – UngSyddjurs også med til den aarhusianske udstilling.

Yderligere information

Ungdomsskolekoordinator Peter Hørslev Sørensen: pehs@aarhus.dk / 41 85 71 88
Facebook: facebook.com/VaarsalongAarhus