Forbud om afbrænding af Sankt Hansbål m. m.

Østjyllands Brandvæsen har den 15. juni 2018 indført forbud mod afbrænding af Sankt Hans bal mv, i Aarhus Kommune.
Det er stadig tilladt dog at anvende ukrudtsbrændere, mindre bålfade og grill m.v.

Østjyllands Brandvæsen får mange henvendelser om dispensation til at afholde den planlagte Sankt Hansfest.


Regler for brug af bålfade

Det er desværre ikke muligt at dispensere fra det indførte forbud, men Østjyllands Brandvæsen holder hele tiden øje med forholdene, og vil naturligvis ophæve forbuddet - eventuelt for delområder - lige så snart det vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Om det bliver inden Sankt Hans aften, ved vi i sagens natur ikke. Det afhænger af mængden af regn ift. tørke.
Det er fortsat er lovligt at etablere bålfade o.l. med en diameter eller diagonal på op til 120 cm, placeret på fliser eller andet, u-brændbart materiale. Dermed kan der stadig holdes en Sankt Hansfest, med taler og fællessang.

Sikkerhedsafstand fra bålfade er mindst 30 meter til brændbare overflader, så som stråtag, letantændelige stoffer og vegetation m.v.

Der skal også udvises stor forsigtighed. Afbrænding skal ske kontrolleret, under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en forsvarlig vis, så der ikke er fare for, at der efterfølgende opstår en brand.

Østjyllands Brandvæsen anbefaler samtidigt at nærområder eventuelt vandes, og at der forefindes slukningsredskaber i nærheden, under aktiviteten.

Følg grundigt med på: Østjyllands Brandvæsens hjemmeside, aarhus.dk, i medierne generelt og på Facebook.

Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde i medfør af § 17 i bekendtgørelsen. Forbuddet gælder fra den 15. juni 2018 og indtil videre.
Ophævelse af forbuddet vil ske ved ny annoncering.
 

Afbrændingsforbuddet gælder afbrænding af:

  • Haveaffald (Er i forvejen reguleret i kommunernes affaldsregulativer)
  • Halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
  • Hugstaffald, kvas og lign fra skovbrug,
  • Siv og rør, der står på roden i søer, åer, moser, rørskove og enge
  • Lyng, der står på roden, hede- og mosetørv samt hede- og mosejord
  • Bål, herunder sankthansbål

Undtagelser fra afbrændingsforbudet:

  • Grill (trækul, træbriketter og gas)
  • Mindre bålfade
  • Apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding af fast, flydende eller gasformigt brændstof, f.eks. svejse- eller skæreaggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, udtørringsapparater m.v.
  • Koge og varmeapparater til madlavning

For alle undtagelserne gælder at dette skal foregå på u-brændbart underlag og at der skal udvises særlig forsigtig opførsel i forbindelse med brug af ild i det fri.