Transport og mobilitet
ㅤ

I begyndelsen af krigen passerede over 2 mio. internt fordrevne flygtninge gennem Lviv, på vej til Polen og Tyskland. 50.000 flygtninge vurderes at have bosat sig i Lviv permanent, så byen har behov for transportmidler til de mange nye indbyggere.
Med baggrund i to private donationer på 1,5 mio. kr. og 250.000 kr. fra virksomheder til Konsulforeningen i Aarhus har det været muligt at købe 20 brugte bybusser til Lviv.
I marts 2023 blev de første fem brugte bybusser sendt fra Aarhus til Lviv, og yderligere fem busser blev leveret i juni. I november følger yderligere 10 busser.
Busserne er doneret til bystyret i Lviv til brug for offentlig transport, og at de kun kan anvendes i det geografiske område omkring Lviv.
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har også indsamlet efterladte cykler. Det er kommunen som har ejerskabet af de herreløse cykler. Stel-nr. på cyklerne er blevet tjekket hos politiet, så vi er sikre på, at de ikke er meldt stjålne eller til forsikringen. En lastbil med de bedste cykler blev i september 2023 sendt til Lviv. Transporten blev finansieret med private bidrag.