Genoptræning og rehabilitering
ㅤ
Siden krigens start har ukrainske læger på UNBROKEN - det nationale rehabiliteringscenter i Lviv ydet lægehjælp til mere end flere tusinde ukrainere, der er berørt af fjendtlighederne. Hver uge transporteres sårede patienter fra frontlinjehospitaler med evakueringstog og ambulancer.
På UNBROKEN kan voksne og børn, der er ramt af krigen modtage behandling af brandsår, rekonstruktiv kirurgi, ortopædi og få proteser. UNBROKEN både fremstiller og monterer proteser. Derudover yder centret fysisk, psykologisk og psykosocial rehabilitering af sårede militære og civile.
Ortopædisk Genoptræningscenter i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, har tilbudt at tage imod besøgende fra Lviv og give introduktion til genoptræning i Aarhus Kommune.
På Aarhus Universitetshospital i Skejby har Region Midtjylland også modtaget og behandlet en række patienter fra Ukraine, som led i Danmarks nationale indsats. Erfaringerne herfra vil indgå i projektet.