Gå til hovedindhold

For frivillige

Hvis du gerne vil være frivillig eller kan tilbyde hjælp som bolig, tøj, donationer m.m.

Indhold

    Bliv frivillig for at hjælpe flygtninge fra Ukraine igennem Socialkompasset på
    Bliv frivillig for at hjælpe flygtninge fra Ukraine – Socialkompasset

    Listen indeholder både specifikke indsatser for flygtninge fra Ukraine og mere generelle tilbud. Listen opdateres løbende.

    Du kan også henvende dig direkte til lokale afdelinger af fx Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp eller andre foreninger og initiativer i dit lokalområde.

    Hjælper du ukrainere i Aarhus, så se her hvor I kan få information på både dansk, ukrainsk og engelsk om den nuværende situation:
    For dig der hjælper ukrainere (aarhus.dk)

    Ønsker du at tilbyde privat indkvartering til ukrainere, vil vi gerne høre fra dig.

    Privat indkvartering er et frivilligt tilbud som alternativ til et kommunalt indkvarteringstilbud til flygtninge fra Ukraine.

    Indkvarteringen bygger på en privat aftale mellem dig som værtsfamilie og en flygtning eller flygtningefamilie. Det vil sige, at du selv bestemmer og fastsætter husregler, husleje og tidsperiode for indkvarteringen.

    Aarhus Kommune vil formidle kontakten mellem dig og relevante flygtninge, og kommunen vil kunne hjælpe med råd og vejledning.

    Læs mere om privat indkvartering

    Vil du tilbyde privat indkvartering til en flygtning, beder vi dig om at udfylde nedenstående skema:


    I skemaet beder vi blandt andet om dine kontaktoplysning (mail, adresse og telefon), hvad du kan tilbyde af indkvartering, og for hvor mange (antal personer).

    Du bliver også spurgt til tidsrammen for indkvartering samt spørgsmål omkring rygning og husdyr. Endelig har du mulighed for selv at tilføje en beskrivelse af din bolig og dig som vært.

    Se liste over foreninger, som modtager donationer mm. på Socialkompassets hjemmeside
    Hjælp flygtninge fra Ukraine – Socialkompasset

    Skriv til frivillig.ukraine@aarhus.dk

    På grund af mange henvendelser kan der forekomme ventetid på svar på din henvendelse.