Spørgsmål og svar

Natur er et bredere begreb end vild natur. Hvor natur kan dække over alle mulige forskellige udgaver af natur, næsten lige fra din nabos baghave til en urskov, dækker vild natur kun over den vilde af slagsen. Vild natur er natur for naturens skyld. Den er ofte varieret, og processerne i den vilde natur får frit spil.

For at få en vildere natur kan man genindføre det, man kalder naturlige processer. Naturlige processer kan være naturlig hydrologi eller græsning. Det er de påvirkninger, som naturligt ville være en del af et vildt naturområde. Hvis vi genintroducerer de naturlige processer, vil der med tiden opstå en mere varieret og vildere natur.

Gennem tiderne er på der på markerne lagt dræn og gravet grøfter for at lede vandet væk. Naturlig hydrologi består i at vandets kredsløb er uforstyrret - fra nedbøren falder over land, til ferskvandet løber ud i søer og hav, hvorfra vandet fordamper igen. 
 
Vi kan genskabe den naturlige hydrologi lokalt ved at lukke grøfter og dræn.

Naturgenopretning er en tidsbegrænset indgriben, der forandrer et område ved at igangsætte processer, som har været fraværende. En naturgenopretning kan for eksempel være at omlægge et landbrugsareal fra mark til skov eller overdrev eller at genslynge en å.

Naturpleje er en kontinuerlig indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier. Naturpleje kan for eksempel være, at der er græsning i et område, eller at man laver høslæt (fjerner græs maskinelt eller med le).

Ja, det er tilladt og anbefalet at genoprette natur på tidligere landbrugsarealer. Genopretning af natur på disse arealer er vigtigt for at bevare biodiversitet, forbedre økosystemets sundhed og genoprette naturlige levesteder.  

Det kan ske ved at omlægge landbrugsjord til naturområder som græsarealer, vådområder eller skovområder. Genetablering af naturlige landskabstræk som vandløb, søer og krat kan også bidrage til at genskabe økosystemets mangfoldighed.  

Samarbejde mellem lokale myndigheder, landmænd og borgere er afgørende for en effektiv genopretning.  

Vi forholder os til ”Vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 2023”. 

Landbrugsjorder skal opfylde følgende anvendelseskrav: 

• Halvkultur: Arealer med ekstensiv drift som græsning og/eller slæt, der fremstår lysåbne og domineres af lavtvoksende planter. 
• Udyrkede og lysåbne arealer: Ingen drift, men rydning af træer og buske betragtes ikke som drift. 
• Skov: Bevoksning med træer, der danner eller inden for kort tid ville danne en tæt skov på over 0,5 ha og bredere end 20 m. 

• Kulturtekniske foranstaltninger: Læhegn, grøfter, markveje osv. til beskyttelse af landbrugsarealer. Levende hegn med det formål at fremme natur og landskabelige værdier hører også under denne kategori. 
• Småbiotoper og småbeplantninger: Mindre områder adskilt fra landbrugsjord, der fungerer som levesteder for planter og dyr. Eksempler på småbiotoper er arealer med buske, træer, levende hegn, sten- og jorddiger, vandhuller, skrænter, tidligere mergelgrave mv.

• Ada Holst deltager i projektet som ekstra ressource i forbindelse med selve borgerinddragelsen. Hun vil deltage i alle stormøder og sikre sammenhæng og opsamling i det kontinuerlige arbejde. 
• Hun er tovholder på Videnspor, Tingsteder, Naturkontor og Markvandringer.