Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar

Har kan du finde svar på dine spørgsmål til projektet.

  • Læs op

Indhold

    Natur er et bredere begreb end vild natur. Hvor natur kan dække over alle mulige forskellige udgaver af natur, næsten lige fra din nabos baghave til en urskov, dækker vild natur kun over den vilde af slagsen. Vild natur er natur for naturens skyld. Den er ofte varieret, og processerne i den vilde natur får frit spil.

    For at få en vildere natur kan man genindføre det, man kalder naturlige processer. Naturlige processer kan være naturlig hydrologi eller græsning. Det er de påvirkninger, som naturligt ville være en del af et vildt naturområde. Hvis vi genintroducerer de naturlige processer, vil der med tiden opstå en mere varieret og vildere natur.

    Gennem tiderne er på der på markerne lagt dræn og gravet grøfter for at lede vandet væk. Naturlig hydrologi består i at vandets kredsløb er uforstyrret - fra nedbøren falder over land, til ferskvandet løber ud i søer og hav, hvorfra vandet fordamper igen. 
     
    Vi kan genskabe den naturlige hydrologi lokalt ved at lukke grøfter og dræn.

    Alle udtagelser af landbrugsarealer kommer grundvandet til gavn. Især når vi arbejder med at genskabe naturligt vandspejl, som sikrer, at vandet på arealet ikke ledes væk via dræn, rørlagte vandløb og grøfter, men tilbageholdes i længere tid, så det har mulighed for at sive ned til grundvandet.

    Naturgenopretning er en tidsbegrænset indgriben, der forandrer et område ved at igangsætte processer, som har været fraværende. En naturgenopretning kan for eksempel være at omlægge et landbrugsareal fra mark til skov eller overdrev eller at genslynge en å.

    Naturpleje er en kontinuerlig indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier. Naturpleje kan for eksempel være, at der er græsning i et område, eller at man laver høslæt (fjerner græs maskinelt eller med le).

    Naturgenopretning på landbrugsjord. Naturen først og så adgang for mennesker. 

    Ja, det er tilladt og anbefalet at genoprette natur på tidligere landbrugsarealer. Genopretning af natur på disse arealer er vigtigt for at bevare biodiversitet, forbedre økosystemets sundhed og genoprette naturlige levesteder.  

    Det kan ske ved at omlægge landbrugsjord til naturområder som græsarealer, vådområder eller skovområder. Genetablering af naturlige landskabstræk som vandløb, søer og krat kan også bidrage til at genskabe økosystemets mangfoldighed.  

    Samarbejde mellem lokale myndigheder, landmænd og borgere er afgørende for en effektiv genopretning.  

    Vi forholder os til ”Vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 2023”. 

    Landbrugsjorder skal opfylde følgende anvendelseskrav: 

    • Halvkultur: Arealer med ekstensiv drift som græsning og/eller slæt, der fremstår lysåbne og domineres af lavtvoksende planter. 
    • Udyrkede og lysåbne arealer: Ingen drift, men rydning af træer og buske betragtes ikke som drift. 
    • Skov: Bevoksning med træer, der danner eller inden for kort tid ville danne en tæt skov på over 0,5 ha og bredere end 20 m. 
    • Kulturtekniske foranstaltninger: Læhegn, grøfter, markveje osv. til beskyttelse af landbrugsarealer. Levende hegn med det formål at fremme natur og landskabelige værdier hører også under denne kategori. 
    • Småbiotoper og småbeplantninger: Mindre områder adskilt fra landbrugsjord, der fungerer som levesteder for planter og dyr. Eksempler på småbiotoper er arealer med buske, træer, levende hegn, sten- og jorddiger, vandhuller, skrænter, tidligere mergelgrave mv.
    • Ada Holst deltager i projektet som ekstra ressource i forbindelse med selve borgerinddragelsen. Hun vil deltage i alle stormøder og sikre sammenhæng og opsamling i det kontinuerlige arbejde. 
    • Hun er tovholder på Videnspor, Tingsteder, Naturkontor og Markvandringer. 

    Aarhus Kommune registrerer løbende løvfrøpopulationen. Den seneste rapport fra 2022 viser en tilbagegang for arten, delvist på grund af eutrofiering og manglende afgræsning/vedligehold af vandhuller. Fisk i vandhullerne æder også løvfrøernes yngel og kan påvirke vandkvaliteten. Denne tendens ses også på landsplan for paddearter. Dog er der håb om naturlig bedring, og vi fokuserer på at bevare vandhullerne ved Moesgaard som vigtige yngleområder. Restaureringer og rydninger udføres løbende for at sikre deres tilstand. I fremtiden vil vi optimere driften omkring vandhullerne på tidligere landbrugsarealer og udføre oprensninger eller rydninger efter behov. Sidste år startede WWF desuden et udsætningsprojekt på kommunal jord i Geding Kasted Mose, hvor der er etableret 15 nye vandhuller og udsat yngel og voksne individer. Med andre ord, så er der lys forude for den Aarhusianske løvfrøbestand 

    Hvis et naturområde skal græsses, skal antallet af dyr tilpasses arealets størrelse og beskaffenhed. Desuden skal det tilpasses dyrenes levevis, sådan at der skal kunne være en flok, hvis det er flokdyr, man planlægger at sætte ud. Ved helårsgræsning anbefales alt fra ca. 70 kg til 250 kg græssende dyr pr. hektar. Normalt starter man med for eksempel 100 kilo planteæder pr. hektar, og justerer herefter alt efter hvordan naturen i området udvikler sig. 

    Et tænkt regnestykke: Hvis man for eksempel udsætter den meget brugte kvægrace inden for helårsgræsning, gallowaykvæg, så vejer en ko omkring 400 kilo. På et areal, som er 25 hektar, vil der med 100 kilo planteæder pr. hektar være omkring seks voksne køer. På et areal, som er 100 hektar, vil der være cirka 25 voksne køer. 

    De ovenstående estimater er lavet ud fra tænkte naturarealer, og det skal derfor bemærkes, at antallet af dyr tilpasses arealerne individuelt. Hvilket, og hvor meget plantemateriale der er i området, har indflydelse på hvor mange dyr, der kan være på arealet.

    Hvilke dyr, man vælger til at afgræsse et område, handler både om, hvilke dyr der passer til naturen sommer og vinter, men også om hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. De fleste steder græsses naturområder med kvæg og/eller heste.

    Nogle steder bruges andre dyr, som for eksempel robuste grise eller geder. De to dyr ses dog mindre typisk i naturgræsning, muligvis fordi de er sværere at hegne ind og derfor er dyrere at indhegne.

    Får anbefales ikke til græsning, som skal fremme biodiversiteten i Danmark, da får er meget glade for at spise blomsterhoveder og -knopper.

    Hvis det praktisk er muligt, vil man ofte gerne sætte flere forskellige arter af græssende dyr ud i et naturområde, da dyrene bidrager til naturområdet på forskellig vis.

    Bestandene af rå- og kronvildt er regulerede. Der er ikke mange af dem i forhold til, hvor stort et område de bevæger sig over. Rå- og kronvildtet kan derfor ikke alene afgræsse projektområderne i tilstrækkelig grad. Men naturarealerne kommer helt sikkert til at fungere som et godt sted at være for rå- og kronvildtet. At områderne eventuelt bliver indhegnede, kommer ikke til at gøre en forskel for vildtet, da de kan springe over- eller gennem hegnet.

    Hvis du gerne vil finde potteskår eller andre fortidsfund i områderne, skal du lede der, hvor der forud for eventuel plantning af træer sker jordbearbejdning. Når jorden pløjes op i forbindelse med jordbearbejdningen, kan du være heldig at finde et potteskår eller andet fra fortiden i området.

    Arealerne ved Moesgaard Museum er henholdsvis cirka 24 hektar og cirka 59 hektar.

    Arealerne ved Vilhelmsborg er henholdsvis cirka 100 hektar og cirka 99 hektar.

    Arealet ved Ajstrup er cirka 24 hektar.