Strategi for styrket samarbejde med virksomhederne

Kommunen har en vision om at etablere Danmarks stærkeste partnerskaber med områdets virksomheder. Det er partnerskaber om job, socialt ansvar og vækst.

Beskæftigelsesforvaltningen arbejder på at blive virksomheders fortrukne partner, når de skal finde og ansætte nye medarbejdere eller finde løsninger til sygemeldte medarbejdere.

Virksomhederne er vores kunde nummer et. Strategien for samarbejde med endnu flere virksomheder sætter fokus på en mere serviceorienteret tilgang. Det er til gavn for både virksomheder og ledige borgere.

Gennem Jobcenter Aarhus tilbyder vi blandt andet, at:

  • Finde de rette kandidater til et job, som din virksomhed skal have besat.
  • Vejlede og hjælpe din virksomhed, hvis en medarbejder bliver syg.
  • Komme på gratis virksomhedsbesøg og drøfte muligheder i forhold til dine behov.
  • Der er én indgang til din virksomhed, hvis du har større rekrutteringsbehov.
  • Vejlede din virksomhed i, hvordan mangfoldighed på arbejdspladsen kan skabe værdi for din virksomhed.