Tilladelse og anlæg af overkørsel

  • En overkørsel er det areal, der bruges som adgang til privat grund, og som ligger fra vejbelægningens kant og ind til det matrikulære skel mellem vejens areal og den private grund.
  • Efter en konkret vurdering kan Drift og Anlæg give tilladelse til én overkørsel per parcel. Hvis du ønsker flere overkørsler, skal der ligge væsentlige argumenter til grund. En ekstra overkørsel til brug for parkering af campingvogn, trailer, båd eller lignende anses ikke for en væsentlig grund. Ligesom det heller ikke anses for en væsentlig grund, at anlægge/udvide overkørsel til stiareal, cykler, barnevogne eller lignende.
  • Overkørsler må have en bredde af op til 6 meter. Drift og Anlæg kan, ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt og vejteknisk synspunkt, i visse tilfælde forlange, at overkørslen skal være smallere.
  • Der må ikke etableres overkørsler, overgange og tilslutninger for veje og stier til offentlig vej eller privat fællesvej uden vejbestyrelsens (Drift og Anlæg) tilladelse. Hvis du ønsker at etablere, flytte eller nedlægge en overkørsel, overgang eller tilslutning, skal du derfor søge om en tilladelse. Etablering af overkørslen betales af ejeren af ejendommen.
  • Hvis en overkørsel flyttes uden tilladelse, kan Drift og Anlæg pålægge ejeren af ejendommen at flytte overkørslen til den oprindelige placering. Hvis flytningen har resulteret i, at der er sket skade på overkørselsarealet, kan Drift og Anlæg desuden komme med et erstatningskrav.

Via dette link kan du ansøge om at etablere, ændre eller nedlægge overkørsler