Gå til hovedindhold

35g. Handicappladser

Læs mere om parkering på handicappladser for køretøjer over 3500 kg i Aarhus Kommune her.

  • Læs op

Indhold

    Det er ulovligt at parkere et køretøj over 3500 kg på en handicapparkeringsplads uden synligt og gyldigt handicapkort påtrykt serienummer i forruden. Det skyldes, at pladserne er reserverede til personer med et handicap, således at også de har mulighed for at komme omkring i byen. Læs mere om parkering for personer med handicap her.

    Relevant retspraksis

    Fogedretten i Aarhus d. 29. januar 2018

    En bilist var blevet pålagt en parkeringsafgift for at parkere på en handicapparkeringsplads uden et gyldigt og synligt handicapparkeringskort i forruden. Handicapparkeringspladsen var tydeligt markeret med skilt, og køretøjet var observeret i 4 minutter.

    Bilisten mente ikke, at afgiften var korrekt pålagt, idet han ikke holdt helt inde i handicapparkeringsbåsen og dermed ikke generede handicappede, der ønskede at parkere i den.

    Fogedretten udtalte, at parkeringsafgiften var korrekt pålagt, eftersom køretøjet var parkeret 1,8 meter inde i handicapbåsen.

    Se billeder af forseelsen her.

    Fogedretten i Aarhus d. 17. august 2017

    En bilist pålægges en parkeringsafgift for parkering på en handicapparkeringsplads uden gyldigt og synligt handicapparkeringskort i bilens forrude. Årsagen er, at kortet lå delvist skjult bag den sorte kant i bilens forrude.

    Ifølge bilisten var kommunen klar over, at hun havde ret til at parkere på pågældende plads, og at kortet, efter egen opfattelse, godt kunne ses i sin helhed.

    Fogedretten fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med rette.

    Se billede af forseelsen her.

    Østre Landsrets afgørelse af d. 16. marts 2018

    En bilist pålægges en parkeringsafgift for parkering på en privat handicapparkeringsplads uden gyldigt og synligt handicapparkeringskort i bilens forrude.

    Det var ubestridt, at bilisten havde et gyldigt handicapparkeringskort til sin søn, og at afgiften var pålagt, fordi invalideskiltet var gledet ned fra forruden, så gyldighedsdatoen ikke kunne læses tydeligt.

    Landsretten fandt, at parkering i parkeringsbåsen kun var tilladt med et gyldigt handicapparkeringsskilt i bilens forrude, og at dette indebærer, at oplysninger på parkeringskortet om gyldighedsdato skal være synligt i forbindelse med kontrol. Retten udtalte derudover, at det var bilisten, som skulle sikre kortets synlighed.

    Sidst opdateret: 12. december 2023