Parkering for delebiler

Du kan få en delebil-licens, hvis din delebilklub kan dokumentere, at den overholder § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje", hvor en delebil forstås som et køretøj, som:

  1. ikke er personligt ejet,
  2. er erhvervsforsikret,
  3. anvendes uden betalt chauffør,
  4. er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer, og
  5. kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved hver brug.

Delebilslicensen giver mulighed for parkering på alle reserverede delebilpladser i Aarhus Kommune. Samtidig ophæves den gældende tidsbegrænsning på kommunale parkeringspladser i ALLE beboerparkeringszonerne

På nuværende tidspunkt er der etableret reserverede pladser til delebiler følgende steder:

  • Bülowsgade
  • Ester Aggerbos Gade
  • Frederiksbjerg Torv
  • Helge Rodes Vej
  • Ingerslevs Plads
  • Janus La Cours Gade
  • Ny Munkegade 123
  • Præstevangsvej
  • Regenburgsgade
  • Sjællandsgade
  • Thorsvej
  • Tietgens Plads (El-delebil med ladestander)
  • Viby Torv
  • Vorregårds Allé

Byrådet har vedtaget, at antallet som minimum skal fordobles i de kommende år.

Delebilslicensen kan købes på årsbasis og koster 265 kr. pr. år. Beløbene er momsfri.

Vær opmærksom på, at et køb ikke kan fortrydes, og at det betalte beløb ikke kan refunderes.

Delebillicensen skal bestilles via Aarhus Kommunes selvbetjening. I selvbetjeningen kan du købe, forny, ændre eller opsige licenser. Inden du åbner selvbetjeningen anbefaler vi, at du har følgende parat:

  • Din virksomheds (delebil klubbens)
  • NemID
  • Køretøjets registreringsnummer (nummerplade)
  • Husk at vedlægge al ovenstående dokumentation for delebilklubben jf. § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje"